Kintu - Jennifer Nansubuga Makumbi

 

• Engelsk
• 15.-19. februar
• 432 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Noget så sjældent som en roman af en ugandisk forfatter; det er vist absolut første gang, jeg læser det!

Historien om Kintu og hans families skæbne har fået stor anmelderros, og det er bestemt ikke uden grund.

Ved første øjekast kunne man forledes til at tro, at det er en moderne Roots-historie. Det gjorde jeg i hvert fald - måske bare fordi omslag og navnet straks fik mig til at tænke på den roman. Men her er der ingen, der forlader deres hjemland for at blive slaver. I stedet lever de generationer og generationer under en forbandelse, som rammer familien.

Bogen er opdelt i seks dele; indledningsvis hører vi om en mand, som dræbes af en rasende flok mennesker på markedet, da han mistænkes - fejlagtigt - for at være tyv. Da man undrer sig over, hvorfor sådan noget sker for uskyldige mennesker, bliver nogle tilskuere enige om, at det er "forbandelsen". Alle ved, at der i en familie løber en lige linie tilbage til en urgammel forbandelse.

Første af de seks bøger omhandler Kintu Kidda selv; en lokal høvding, som i 1750 lever relativt fredeligt i sin lille del af verden. Han har traditionen tro flere hustruer; men hans store kærlighed er den første. Han får mange børn, men har også her sin favorit - den udvalgte, som skal overtage tronen efter ham. Men det ender ulykkeligt og forbandelsen kastes over Kintu og hans familie af en ansat fra tutsi-stammen - traditionelt fra Rwanda; men de grænser, vi europæere optegnede i Afrika senere, fandtes jo ikke dengang. 

Tre århundreder senere er der et hav af efterkommere, og på hver sin vis er der en snert af den forbandelse, som udmønter sig i mentale sygdomme, sygdom og død.

I de efterfølgende fire dele følger vi i detaljer forskellige af Kintus efterkommere; og hver historie er samtidig en del af Ugandas historie både nutidigt og fortidigt. Der behandles emner som selvfølgelig kolonialismen og senere brogerkrigen og Idi Amins diktatur. Men også emner som religion - konfrontationen mellem de ekstremt religiøse, som blev omvendt af den hvide mand og den traditionelle afrikanske animisme; som forbandelsen jo er rundet af. 

Vi kommer omkring seksualitet; AIDS og HIV er et massivt problem i netop Uganda, hvor der stadig er over en million smittede med sygdommen. 

I den sidste bog samles trådene, da de protagonister, vi har mødt i de forskellige dele, mødes for at ophæve forbandelsen. De samles ved den grav, hvor Kintus første hustru og søn ligger begravet; og bor der i en hel uge for at råde bod på ulykken fra det 18. århundrede. Det bliver kulminationen på mange familiekonflikter, men også spiren til nye ulykker, som skal være den sidste store pris at betale for at komme videre.

Kintu er pudsigt nok også Ugandas svar på Adam; forfatteren har altså taget det arketypiske navn som billede på den forbandelse, der generelt har ligget over landet. Deraf kan man se de forskellige familiegrene som langt større befolkningsgrupper, som alle har levet under en forbandelse. Hele historien bliver nu Ugandas historie med alle dens ulykker og miserer, men også en historie om vejen ud af det og videre ind i en ny og lysere fremtid.