- Dansk
- 28.-30. december
- 345 sider
- Originaltitel: I am Malala
Det blev så årets sidste bog. 101 stykker er det blevet til og næsten 40.000 sider læst igennem året. Der er jo stort set altid gang i en bog; det er yderst sjældent, at der er flere dages pause inden jeg går i gang med den næste. For der er stadig et hav af bøger, jeg ønsker at læse - og så ærgrer det mig, når jeg engang imellem får læst noget skidt. 2014 har budt på en del fantastiske læseoplevelser - og et par rigtigt dårlige; men de er som regel selvforskyldte, når jeg får rodet mig ud i noget skandinavisk krimi, som desværre ikke står distancen.
Historien om Malala, den unge pige, der netop har modtaget Nobels Fredspris fik jeg i julegave. Jeg må nok indrømme, at jeg nok aldrig selv havde købt den - og da slet ikke på dansk. Men nu er den læst, og blev jeg meget klogere end det, man har kunnet læse i de mange interviews, tv-portrætter osv. ? Nej, det synes jeg faktisk ikke.
Bogen er selvfølgelig skrevet sammen med en ghost-writer, og det skinner kraftigt igennem i en blanding af utrolig infantilt sprog, og højpolitiske historiske analyser af den indo-pakistanske krise og historie. En tid, hvor den lille Malala ikke var født endnu, og hvor det hele er en opsummering af skolebøgerne. Det er faktisk svært at gennemskue, hvor meget er hendes egne ord - udover en prolog en epilog, og takkeordene.
Selvfølgelig er det dybt tragisk det, der overgik hende - og den uretfærdige behandling, som stadig til daglig overgår millioner af kvinder verden over. Jeg har dyb respekt for en lille pige, som tør sige sine meningers mod - og trodser diverse trusler. Jeg håber, at hun nu får muligheden for at uddanne sig og bruge det potentiale i et voksenliv, hvor det jo skal udfolde helt anderledes end for en pige, hvor hendes alder i sig selv satte hende i en særposition. Den fordel vil hun ikke kunne leve på hele livet; og det bliver spændende at se, om hun kan bruge det til sin og verdens fordel at opnå så stor berømmelse som barn. Personligt synes jeg nemlig, at det var lidt vel tidligt at give hende en Nobel-pris (men jeg synes samtidig, at det gælder en del af de senere års priser, der er uddelt mere strategisk end reelt).
Bogen fortæller om hendes barndom, skolen, familien - og som sagt iblandet de lange passager om historien. Dernæst talebanernes ankomst til hendes pakistanske region, og deres flugt fra hjemmet. De vender tilbage, men tingene er ikke blevet meget bedre - og endelig ender det jo med den tragsike skudepisode i 2012. Den sidste korte del af bogen følger hende på hospitalet i England, og i en del af hendes nye og meget anderledes liv. Det er en meget letlæselig bog, som sagtens kunne læses af store børn ligeledes.
Det altoverskyggende problem er dog oversættelsen. Jeg måtte faktisk tjekke flere gange, at det virkelig var 2. udgave og så udgivet af Politikens Forlag? Hvorfor er så mange horrible fejl fra en 1. udgave dog ikke rettede? Det er stort I når det skal være lille, det er gentagelser af ord - men især også en ordret oversættelse fra engelsk, så man kan genkende typiske engelske vendinger, som dog ikke går at oversætte så direkte. Det er åbenbart et mere og mere fremherskende problem i danske bøger - men det er pinligt, når det er et stort anerkendt og seriøst forlag. Det ødelægger absolut læseglæden for mig, og det er årsagen til, at danske forlag ikke skal regne med mine penge for oversatte bøger, hvis jeg kan læse dem på engelsk eller fransk. Det er lidt trist; men jeg synes nu, at jeg har set det alt for mange gange.