Mapuche - Caryl Férey

• Fransk
• 23.-29. september
• 549 sider
• Originaltitel: Mapuche

Jeg har læst flere af Féreys andre krimier, som alle er med et lidt antropologisk islæt - Sydafrikas slum og deres stammer, maorierne i New Zealand ... denne gang er det så turen til Sydamerika med dens grusomme historie af kidnapning og drab af politiske fanger - og ikke mindst adoptionen af børn fra de 'revolutionære'.

Jana er en ung kvinde af en indianerstamme. som er forsøgt udryddet af argentinerne, og nu er hun flygtet til storbyen for at glemme de ting, hun har set. Her lever hun som kunstner, og hendes eneste ven er transvestitten Miguel, som prostituerer sig på havnen i Buenos Aires. Miguels ven, som han prostituerer sig med, bliver fundet dræbt - og hurtigt viser det sig, at det nok skulle have  været Miguel i stedet.

Sideløbende forsvinder den unge Maria, som er datter af en rig forretningsmand - som samtidig finansierer byens borgmesters politiske kampagne for at blive landets præsident. De to kendte ikke hinanden, men Maria troede, at hun i den forkerte transvestit havde fundet sin bror. Det var jo selvfølgelig Miguel i stedet.

Det er nemlig historien om korruptionen, der stadig lever efter krigen i 1970'erne og 1980'erne, som kulminerede med Falklandskrigen. Sagerne kædes sammen af detektiven Rubén Caldéron, hvis far og søster selv forsvandt i politikernes fængsler, og hvis mor er formand for mødrene fra Plaza de Mayo, som hver uge til stadighed kæmper for, at sandheden om de mange forsvundne skal komme frem en dag. 

Problemet med historien er nok, at det er en kompleks politisk og vigtig besked at forklare omverdenen, hvad der skete under diktaturet dengang. Men det bliver en kontrast mellem forklaringerne, som skal komprimeres for meget for at komme tilbage til aktionen - og så selve krimihistorien med sin vold og mange drab. Kontrasten bliver for mig alt for stor, og jeg mistede tråden ved at skulle følge to så forskellige vinkler - hver for sig interessante men sammenlagt mistede historien struktur desværre.

Det tog mig en evighed at komme til vejs ende, og jeg var ved at give op - men kom igennem alligevel; men jeg var faktisk ikke positiv ved slutningen.