Eremitten - Thomas Rydahl

• Dansk
• 31. august - 3. september
• 519 sider
• Anmeldereksemplar - UDKOMMER DEN 26. SEPTEMBER 2014

Da jeg fik tilbudt et anmeldereksemplar af denne nye danske spændingsroman, takkede jeg selvfølgelig ja tak. Det er altid med lidt kilden i maven - for hvis man virkelig ikke kan lide det, er det jo barsk at skulle nedfælde det på 'papir'.  Men jeg tænkte, at beskrivelsen lød spændende - og det var jo ikke en svensk femi-krimi. Snarere en anti-helt - og dem kan man jo godt lide. 

Faktisk blev jeg selv lidt eremit i de dage, da jeg var fanget af historien om den pudsige Erhard.

Erhard er en næsten 70-årig dansker, der af ukendte årsager lever på Fuerteventura - en af de Kanariske Øer. Man fornemmer dog, at hans ene manglende finger - ringfingeren - har noget at gøre med den kone og de børn, der er tilbage i Danmark, og som han sender en del af sin magre løn til. Lønnen får han ved at køre taxa, og til tider stemme klaver for øens mere velhavende beboere. Venner har han ikke mange af - mest ser han Raul og Beatriz, som er mange år yngre end ham - men gode drukkammerater. Han bor i et faldefærdigt skur langt uden for byen, hvor der er langt til alting, alt af ingenting - og selskabet begrænser sig til de to geder, Laurel og Hardy. En ensom og lidt sørgelig tilværelse, som har skaffet ham tilnavnet Eremitten eller extranjero - den fremmede. Men også en ganske anonym tilværelse, hvor han passer sig selv, klarer sig med lidt og egentlig bare savner lidt kærlighed i sit liv.

Men pludselig bliver Erhard hvirvlet ind i flere mystiske hændelser, som starter med rigmanden Bill Hajis trafikulykke natten efter nytårsaften. Erhard finder ham og han kan ikke lade være med at samle den afrevne finger op; og i de næste dage morer han sig med at klistre den på hans egen tomme plads. Måske får han med fingeren med vielsesringen en fornemmelse af det liv, han levede inden han måtte eller valgte at forlade Danmark og familien?

Bill Haji er blot det første skridt - så er der luderen, Alina, som han kommer til at holde fanget hos sig selv - indtil det går galt. Han kommer til at fortælle det i en brandert til vennerne - en aften de er nede på stranden for at se på lyn, og tumler midt ind i mysteriet om bilen, der holder på stranden med et dødt udsultet spædbarn i en kasse på bagsædet. Så forsvinder Raul, og Beatriz ligger komatøs hen i lejligheden - og det hele er på få dage vendt til en så kaotisk verden, at han slet ikke kan overskue det.

Erhard har en tendens til hver gang at tage den forkerte beslutning. Politiet er ikke interesseret i en grim sag om barnemord, som er skadeligt for den dalende turisme. Men Erhards stædighed vil ganske ikke lade sagen ligge, på trods af, at han mangler ressourcer på alle tænkelige måder. Han har absolut ingen forudsætninger som politidetektiv eller sygeplejer for Beatriz; men han har det så uendeligt skidt med uretfærdighed - og et dødt spædbarn er uretfærdigt.

Derfor bliver han en sjov form for antihelt, som man som læser knytter sig til med en blanding af skepsis og medlidenhed - men også en form for beundring over hans viljekraft og metoder. Han aner, at han er oppe mod kræfter, som nok var bedst at lade være - men det ender heldigvis ikke som en krimi med enorme mængder rå vold. I stedet nusser han lidt rundt og stikker sin næse ned mange forskellige steder, og byens beboere begynder at omtale hans personlige detektivarbejde. Politiet begynder at lægge mærke til ham og forbinde ham til de forskellige hændelser. Erhard selv mener at vide, hvem skurkene er - og hvordan et dødt spædbarn kan have forbindelse til forsikringssvindel med skibslast; men overraskelsen venter til stort set sidste side før alle brikker falder på plads.

Der var et par småfejl, som jo altid er irriterende - som da han på en bar har brokket sig over den alt for søde cocktail ... men ved sit andet besøg tilsætter en ekstra pose sukker "og det hjælper". Der er et par korrekturlæsningsfejl, men det er der i alle bøger.

En flot debutroman i mine øjne, som ikke er meget for det alt for voldelige - man lever sig dejligt med i Erhards eventyr.