Frygt ikke elsk kun - Mette Bording Nybo

 

• Dansk
• 27. april
• 223 sider

Opfølgeren til denne stærke historie om en families kræfthistorie er centreret omkring tiden efter; en periode på knap halvandet år efter Thomas er død i maj 2019. Thomas havde selv opfordret Mette til at finde sig en ny mand efter hans død - og blot nogle uger efter begravelsen er hun på sin første date.

Det kan virke voldsomt på nogle; jeg ved faktisk ikke selv, hvordan jeg ville reagere - og tror det er umådeligt svært at forestille sig, hvis man ikke har været i situationen. Der er jo gået en lang sygdomsperode forud, hvor man vidste, hvor det bar hen. Det der populært kaldes ventesorgen.

Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at det er nemt at møde en ny mens man stadig er i dyb sorg, og nok temmelig forvirret. Netop den proces tager forfatteren os med på og man kommer tæt på må man sige. Man kan kun beundre hende for den åbenhed overfor børn - men også os som læsere.

Det virker til tider overrumplende, og det er det da også for hende selv - hun er bevidst om sin egen hyperaktivitet alt imens hun navigerer i et nyt menneskes historie og personlighed uden at skulle sammenligne for meget med det, der var.

Der er op- og nedture, og vi får også indsigt i, hvordan hendes tre sønner vokser videre i tiden efter og med moderens nye liv. En absolut meget modig bog - og så kan man være enig eller ej; hvert menneske håndterer sorg på deres måde - og heldigvis ser det ud til, at denne historie ender godt for alle parter. Begge bøger var meget stærke fortællinger, som varmt kan anbefales.

Lev stærkt dø smukt - Mette Bording Nybo

 

• Dansk
• 25. april
• 225 sider

Det er måske ikke den bedste type bog at læse som tidligere kræftpatient - eller det er jo man nok altid på en måde; men man har til gengæld en helt anden forståelse for emnet. Men man har også en helt anden sårbarhed, som krævede en del Kleenex undervejs.

Mettes mand får i efteråret 2015 pludselig konstateret knoglemarvskræft efter i en periode at have haft ondt i ryggen. Han er knap 41 år gammel, ivrig sportsudøver og på alle måder et sundt menneske skulle man mene. Mette og Thomas har da været gift i 15 år, og har tre sønner på 15, 12 og 7 år. De er lykkelige og livet er godt. Indtil den dag deres verden falder sammen.

Mettes bog er skrevet til dels mens Thomas levede og kæmpede sig igennem behandling og sygdom; og til dels efter han døde en tidlig maj-morgen i 2019 efter tre et halvt år med flere tilbagefald.

Kapitlerne er alfabetiske - vi starter med A som Ametystbryllup; en fest de trods sygdom holdt for at fejre deres 17-års bryllupsdag og slutter med Å for åbenhed. Det er meget kendetegnende for historien - at leve og leve godt på trods af betingelserne, og samtidig være åbne omkring sygdommen. De beslutter fra starten at være ærlige overfor børnene, og tager endda ned i deres forskellige skoler for at informere.

Men de er også meget ærlige omkring det potentielt fatale udfald, som jo desværre bliver en realitet.

Derimellem er der selvfølgelig en masse meget svære stunder; der er tunge beslutninger og der er barske behandlinger. Men alligevel sidder man tilbage med en dyb respekt for at kunne leve så stærkt igennem det som familie.

Jeg synes selv jeg var helt i knæ psykisk under hele mit forløb og hvert nyt besøg på hospitalet, som der jo stadig er nogle af, flår bare det sår op igen og igen. Ville jeg kunne klare det så modigt, hvis jeg havde fået en terminal dom? Det er jeg slet ikke sikker på! Selvfølgelig betyder familiesituation og netværk også en del her, og den familie var ikke stærke alene men omgivet af mennesker, som elskede Thomas (og dem alle), og gjorde deres til, at alt gik, som Thomas ville det.

En anden helt imponerende gestus er Thomas' ønske om, at Mette ikke skal forblive alene - faktisk italesætter han dette overfor familie og venner, så hun ikke skal møde kritik eller sladder, hvis hun møder en ny mand efter hans død. Det gør hun tilsyneladende selvom det blot omtales perifært i slutningen af bogen; men der er en opfølgning på historien om livet "efter" - og den er straks blevet bestilt til afhentning på biblioteket.

Det er barsk læsning - men også inspirerende og livsbekræftende midt i al sorgen. Det giver stof til eftertanke om, hvordan man selv håndterer livskriser og hvordan man ville håndtere en af denne kaliber.