- Dansk
- 27. april
- 223 sider
Opfølgeren til denne stærke historie om en families kræfthistorie er centreret omkring tiden efter; en periode på knap halvandet år efter Thomas er død i maj 2019. Thomas havde selv opfordret Mette til at finde sig en ny mand efter hans død - og blot nogle uger efter begravelsen er hun på sin første date.
Det kan virke voldsomt på nogle; jeg ved faktisk ikke selv, hvordan jeg ville reagere - og tror det er umådeligt svært at forestille sig, hvis man ikke har været i situationen. Der er jo gået en lang sygdomsperode forud, hvor man vidste, hvor det bar hen. Det der populært kaldes ventesorgen.
Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at det er nemt at møde en ny mens man stadig er i dyb sorg, og nok temmelig forvirret. Netop den proces tager forfatteren os med på og man kommer tæt på må man sige. Man kan kun beundre hende for den åbenhed overfor børn - men også os som læsere.
Det virker til tider overrumplende, og det er det da også for hende selv - hun er bevidst om sin egen hyperaktivitet alt imens hun navigerer i et nyt menneskes historie og personlighed uden at skulle sammenligne for meget med det, der var.
Der er op- og nedture, og vi får også indsigt i, hvordan hendes tre sønner vokser videre i tiden efter og med moderens nye liv. En absolut meget modig bog - og så kan man være enig eller ej; hvert menneske håndterer sorg på deres måde - og heldigvis ser det ud til, at denne historie ender godt for alle parter. Begge bøger var meget stærke fortællinger, som varmt kan anbefales.
No comments:
Post a Comment