Sidste udkald for rejsende - Jakob Kvist

 

• Dansk
• 24. april
• 208 sider

I weekenden var jeg en tur i en boghandel; og ærgrede mig så lidt over priserne på danske nyudgivelser, som jeg ved, jeg kommer til at læse meget hurtigt. I stedet tjekkede jeg med det samme om de mon fandtes på mit bibliotek, og reserverede dem. Nogle må jeg så vente på i kortere eller længere tid - men to reservationer var klare til afhentning allerede tirsdag. Så ærgrede jeg mig ikke længere over at have været standhaftig i weekenden - slet ikke efter at have læst den ene på ud- og hjemtur til arbejde og så en time i sofaen om aftenen.

Dermed ikke være sagt, at den var dårlig! 

Jeg er stor fan mennesket Jørgen Leth; og da jeg læste Det uperfekte menneske i 2016 var jeg tydeligt allerede lidt nostalgisk over, jeg fornemmede en form for forberedelse på enden. Men det er otte år siden, og et svigtende helbred til trods er Leth stadig iblandt os.

Det er ikke uden udfordringer desværre, som man til tider kan læe om i dagspressen med også i denne samtalebog med hans ven Jakob Kvist, som står bag bogen.

Jakob Kvist kommer også med sine egne observationer over tingenes tilstand, og det giver et virkeligt sårbart indblik i Leths liv med faldulykker og fysiske begrænsninger. De diskuterer netop dette forfald en hel del i bogen, og det skaber jo en virkelig interessant kontrast til Leths udtalelser om at han ikke ville bryde sig om en ældre kvinde - "hvor det hele hænger"!

Det er måske det, jeg virkelig godt kan lide ved ham - ligesom i Det uperfekte menneske er han bramfri ærlig omkring sine synspunkter, hvoraf visse vel nok kan siges at være lidt utraditionelle. Han står ved sine meninger, og han erkender at have betalt for sex.

Derudover er det måske en lidt navlepillende omgang at servere som en hel bog. Der er lyspunkter - som da de sidder og vælger begravelsessalmer. Men det er måske mere form end indhold. Leth er også en vanvittig primadonna; og det indrømmer han også! Men det er da charmerende at være så konsekvet - og så længe man ikke gør nogle andre mennesker noget ondt, er det vel i orden? 

Der er altid nogle billige points vundet ved at være Jørgen Leth; men jeg håber også, at han - eller andre - forstår, hvornår det er tid at stoppe. Det er lige ved at kamme over i noget ynkelighed og værdighedstab når man skal høre om hans små "uheld" - og det eftermæle fortjener han ikke.