Alle navnene - José Saramago

 

• Engelsk
• 18.-20. april
• 256 sider
• Originaltitel: All the Names

I mit forsøg på at læse flere klassikere køber jeg til tider disse Vintage-udgaver på bogudsalg, hvor de oftest fås til en god pris. Så er der jo heller ikke sket den store skade, hvis jeg ikke er helt fan. Det var jeg nemlig ikke denne gang.

Jeg forsøgte mig med Saramago i 2011, og der var det heller ikke en succes - vi er ikke skabt for hinanden. Men der var bestemt mange forudsætninger for en god historie - det er bare måden, historien bliver præsenteret på, der ikke passer til mit temperament.

Senhor José er offentligt ansat i et arkiv, der indeholder kartotekskort over alle levende og døde personer et sted i Portugal. Han er kontorets grå mus - ham ingen rigtig taler med eller overhovedet bemærker; heller ikke når han sin højdeskræk til trods balancerer oppe på er stige for at nå de øverste reoler i dette kafkaske arkiv. Han bor tilmed i et lille hus, der er bygget ind i selve arkivet og selvom han burde bruge hovedindgangen, fristes han en aften til at bruge adgangen fra huset ind til arkivet.

José har ikke rigtigt noget liv; ingen familie eller venner. Så han bruger sin fritid på at samle oplysninger om kendte personer. Indtil han en dag ved et uheld får fat i kortet på en helt almindelig ukendt kvinde.

Nu starter en regulær besættelse af denne kvinde, som han vil finde. Det påvirker selvsagt hans arbejde i arkivet, men først da begynder hasn chef at se ham og pludselig anerkende hans talenter. Det bryder kollegerne sig jo ikke om! Det fører til en del uheldige episoder men essensen er snarere den håbløse eftersøgning - han kunne finde hende i telefonbogen, men han har i bund og grund ikke lyst til at finde hende. Undervejs bliver han dog nødt til både stjæle og lyve, og kommer langt ud over sin comfort zone.

Men det primære problem for mig er de uendelige sætninger, og kompakte sider, der fortsætter uden pauser. Jeg begyndte at kede mig lidt og kigge fremad for at komme tilbage til historien - og det jo præcis de samme ting, der irriterede mig i Elefantens rejse, Jeg tror bare ikke, at selvom Saramago har vundet en Nobel-pris, at jeg skal læse flere af hans bøger.