En delikatesse - Muriel Barbery

 

• Fransk
• 7. august
• 176 sider
• Originaltitel: Une gourmandise

For tolv år siden læste jeg Barberys enorme succes om den forsigtige portnerkone i Paris, som blev til en fantastisk film. Siden har jeg intet læst af hende, men under min ferie hørte jegm at hun havde udgivet en ny meget rost roman. Jeg skulle alligevel købe en del bøger med hjem - alle de franske bøger, man ikke kan få i København! Så jeg greb blot denne uden at kigge nærmere. Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at den faktisk var hendes debutroman og fra 2000. 

Men derfor kunne den jo være glimrende alligevel!

Franskmænd elsker jo mad. De elsker at tale om mad også. Mad er så stor en del af deres liv, at alt forbindes til mad - og Proust gjorde det til en nationalsport med sine madeleines.

Den lille bog fortæller historien om den store madanmelders død; han er et ikon i Frankrig - men også frygtet af restauratører, der frygter for hans dom. Privat er han heller ikke ligefrem en hyggelig herre, og inden i hans familie eller omgangskreds kan lide ham,

Nu ligger han for døden; to dage har han tilbage siger lægen - og han tænker på mad. Han forsøger at finde sin egen madeleine i hukommelsen. 

Den lille bog er opdelt i små kapitler, der skifter mellem hans tilbageblik på sit liv (og maden) og kapitler fortalt af forskellige mennesker i hans liv - sønnen, husholdersken, portnerkonen, vennen, ....

Sproget er ligeledes baseret på madens symboler, som han ligger der og leder efter det minde, den smag og den duft han ikke kan komme på. Den, der definerer barndommen, det uskyldige, begyndelsen på hele dette eventyr, der blev hans liv. 

Men det er for pompøst og uengageret; personligt - som mange andre - kunne jeg virkelig ikke lide denne bog. Det er selvfølgelig smart at hive den frem igen i forbindelse med udgivelsen af hendes nye roman; men man forstår, hvorfor gennembruddet først kom senere.

En sjov anekdote er dog, at portnerkonen i bogen hedder Renée - som i Pindsvinets elegance. Den karakter fik tilsyneladende lov at udfolde sig senere!

Pindsvinets elegance - Muriel Barbery

• Fransk
• 410 sider
• 29. juli - 4. august
• Originaltitel: L'élégance du hérisson

Netop denne bog har jeg ventet en del tid på - den var meget lang tid om at udkomme i pocketudgave på grund af den helt enorme succes den havde i Frankrig. Den er nu filmatiseret og med den franske skuespillerinde i tankerne havde det en vis indvirkning på min læsning af bogen må jeg indrømme.

Jeg synes, at det er imponerende, at den er solgt til så mange sprog for det er et ærkeparisisk miljø den omhandler. Som man næppe kan forestille sig uden at kende de franske fordomme og illusioner om portnerkoner, som er så stor en del af livet i det franske.

Renée er en midaldrende portnerkone, som er så usædvanlig, at hun hører opera, læser filosofi og spiser særprægede ting... hun forsøger at camouflere dette atypiske liv for én, som er socialt stemplet ved at lade fjernsynet køre på ligegyldige kanaler og agere dun og uforstående overfor de rige beboere i den luksuriøse ejendom hun forvalter fra sin usle portnerbolig.

Paloma er en 12-årig pige, som har besluttet sig for at begå selvmord, den dag hun fylder 13. Hun gider ikke sin rige familie med deres overfladiske eksistentielle problemer, som begrænser sig til indkøb, og hun betages kun af japansk manga-kultur - som Renée er fascineret af japansk kultur generelt.

De mødes ikke umiddelbart - bogens første tredjedel er deres individuelle fortællinger; og det var lige ved at blive lidt langtrukkent. Men så flytter en rig japaner ind i ejendommen, som får samtlige beboere op på mærkerne. Det vender op og ned på den etablerede orden i deres lille hierarki og dermed mødes Renée og Paloma også, og udvikler et dyrebart venskab. Verdenen forandrer sig for dem begge og de blomstrer og udvikler sig - tør være sig selv...

Der er ikke nogen lykkelig slutning på historien - den ene må 'ofres' før den anden kan springe ud som sig selv; men det er en meget smuk roman, som umiddelbart virker svær at filmatisere på grund af den dagbogsagtige facon den er skrevet på. Men med den kvindelige skuespillerinde i hovedrollen er jeg overbevist om, at lærredets Renée vil blive præcis, som jeg forestillede mig hende i bogen!