Død - Anders Agger / Mingo

 

• Dansk
• 9. november
• 283 sider

Død er vel nærmest en opfølger til Aggers bog om kærlighed - det er i hvert fald uløseligt forbundet. For når vi elsker, gør tabet ondt. Vi skal alle dø - og forhåbentlig har vi alle nogen, der kommer til at mangle os. Savne os.

Døden kan komme på mange måder. Uventet og brutalt eller med en varsel, som giver os tid til at forberede os og planlægge vores afsked. Eller den kan strejfe os og beslutte sig for at vente lidt endnu - som den unge pige, der var i Fields under skyderierne eller den frivillige ved fronten i Ukraine. Den kan også være selvvalgt - og der er chokket og skyldfølelsen nok den største hos de efterladte, som ikke forstår, at de ikke så det.

Ligesom i Kærlighed er historierne fyldigt illustreret. Det er måske ikke halvt-halvt men ikke langt fra og de meget smukke fotos ledsager historien på den smukkeste vis. Sammenholdt med Aggers ord, der altid rammer én dybt. Nogle historier fortælles udelukkende af den pågældende person, andre er dialoger med Agger og endelig er der hans egen historie om forholdet til forældrene, der er oppe i årene og hvor døden nu er et vilkår, der skal tages alvorligt.

Det er stadig en bog, der ligesom Kærlighed kan læses på en dag - og det er også fint. Man synker nemlig helt ned i ordene og billederne. Den styrke og skrøbelighed Agger besidder er helt unik, og man synes der kunne være mange flere historier. Tit er de ægte og virkelige historier mere rammende end de bedste fiktive fortællinger. Sådan er det her!

Kærlighed - Anders Agger / Mingo

• Dansk
• 20. januar
• 315 sider

Jeg havde længe overvejet at købe denne bog; men et mål for 2023 er, at halvdelen af de bøger jeg læser skal komme fra biblioteket. I 2022 læste jeg 105 bøger, og det er jo lidt for dyrt (og pladskrævende ikke mindst), hvis de alle skal hentes hjem i reolen.

Måske ville det heller ikke have været en fornuftig investering, da jeg læste den på en dag. Jeg gik i gang med morgenkaffen, og var utålmodig hele dagen på arbejde - og så fordybede jeg mig i de smukke historier hele aftenen. Jeg kan ikke lade være - jeg lærer aldrig at lægge en bog fra mig, og tage den i bidder, når først jeg er fanget.

Aggers og fotografen Mingos historier og billeder fangede mig nemlig fra første side. 

Billederne er smukke og intime; stærke og blottende. Aggers ord er som altid bare poetisk skrøbelige og bevægende præcise.

Historierne er vidt forskellige - der er unge og gamle; der er kendte og ukendte - og der er nyforelskede, par i livslange forhold og dem, der har mistet deres livspartner. Historier om, hvordan de mødte hinanden - om det mod, det kræver at kaste sig ud i livet. Men også om det arbejde, det kræver at vedligeholde en kærlighed igennem mange år, Om den sorg det er at miste denne ene store kærlighed - og hvad sker der så bagefter? Hvordan kommer man over den? Ligesåvel som spørgsmålet om, hvordan man kommer i gang med kærligheden.

Hvis jeg nogensinde skulle overbevises om lydbøger, ville det måske være til Anders Aggers karakteristiske stemme. Men jeg vil alligevel ikke bryde mig om den samme stemme til alle dialoger; derfor bliver jeg aldrig lydbogsfan. Hans stemme var dog virkelig til stede, og hans valg af ord er så interessant og præcist. Nøjagtig som i hans tv-udsendelser, som vi vist alle er store fans af.

Det er også en bog, der giver anledning til at tænke efter. Jeg har aldrig investeret så meget i kærligheden tror jeg? Aldrig været så mærket af tyngden af den; måske har jeg ikke turdet kæmpe nok for den - måske var det ikke den rette? Under alle omstændigheder fik jeg noget at tænke over!