Sale gosse - Mathieu Palain

 

• Fransk
• 21.-22. september
• 349 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Sale gosse  kan oversættes til noget i retning af møgunge - eller en skidt knægt. som man tidligere ville have sagt. Bogen vandt flere priser i 2019-2021. og især priser uddelt af gymnasieelever, som er en særskilt pris i Frankrig. 

Det kan jeg godt forstå og det gør mig faktisk også glad! For emnet er relevant for unge mennesker, og de kan uden tvivl spejle sig i både historien og sproget. 

Det er en historie om de unge, der vokser op i en ustabil eller ikke-eksisterende familiestruktur. Wilfrieds mor er teenager med problemer med stofmisbrug, da hun bliver gravid - og barnet tages fra hende, da han er otte måneder gammel. Wilfried kommer i en plejefamilie, og lever en relativ tryg barndom. Som 15-årig er han på en fodboldskole - han har talent, og drømmer om en professionel karriere. Men han er også vred! En masse uforløst vrede, der bobler over en dag og så smides han ud af fodboldskolen.

Tilbage i plejeforældrenes lejlighed i en slumforstad til Paris kommer han hurtigt i uføre og pludseliig beslutter hans biologiske mor sig for at de skal genoptage forholdet. Det er for sent - ligesom det er for sent for plejeforældrene at adoptere ham for at give den tryghed, han så desperat mangler.

Historien handler om Wilfrieds vej gennem systemet til han bliver myndig. En vej gennem socialforsorgen, hvor han møder andre unge med problemer, men også dem, der arbejder med de unge. Det er dog også det svage punkt - for alt for mange bipersoner kommer ind og ud, og beskrives for detaljeret i forhold til deres rolle i bogen. Det springer for meget rundt, og der kommer først en reel tråd i historien hen mod slutningen. 

Det bliver svært at skabe personerne, når man både vil beskrive de unges miljø og de voksne pædagoger - to forskellige verdener. Sprogligt er et interessant og her kan man se, hvordan det appellerer til et yngre publikum. Der er en del verlan, som jeg heldigvis sagtens forstår - men også en del ny slang, som jeg lige skulle lære.

Der er ingen tvivl om, at Frankrig døjer med store problemer af denne slags - en stor befolkning af anden- eller tredjegenerationsindvandrere fra tidligere kolonier, som er rodløse og kæmper med uddannelse og jobsituation. Det skrives der sjældent bøger om, og i den forstand fylder denne bog et hul - men det kunne være gjort bedre!