- Engelsk
- 1.-3. august
- 256 sider
Enestående!!!
Min foretrukne periode indenfor malerkunst er flamsk renæssance. Min foretrukne maler er Jan van Eyck. Da jeg så hans maleri af manden med den blå turban var jeg nærmest i ekstase. Ligeledes foran hans Madonna med barnet, som hænger i Brügge. Men jeg mangler stadig at se det, der for mig må være verdens mest berømte maleri. Så vil nogle nok sige, at det er Mona Lisa - i mine øjne er hun af en ekstrem banalitet ved siden af van Eyck. Jeg skal have lagt en tur til National Gallery ind i kalenderen, så jeg kan stå i ekstase foran hr. og fru Arnolfini - eller hvem de nu er?
For det er jo hele humlen bag billedet! Ved vi hvem, de er? Er de ved at blive gift? Er hun gravid? Er de overhovedet et par? Der er mange malerier, der er skrevet lange afhandlinger om - og Arnolfini-portrættet (som det går under) er absolut et af dem.
Carola Hicks var kunsthistoriker, og har skrevet flere fortolkende værker af kendte historiske kunstværker - mest fra den sene middelalder og renæssancen. Hendes bog om dette maleri er helt igennem fænomenal på alle måder.
Der startes med en gennemgang af den historiske kontekst fra da billedet blev malet i 1434; en minutiøs gennemgang af maleriet - hvor det var smart at kigge på National Gallerys udgave, hvor man kan zoome langt ind.
Dernæst fortæller hun historien om, hvordan billedet er rejst rundt i verden siden da. Det er faktisk usædvanligt veldokumenteret. Man ved ikke, hvem der bestilte og betalte det - men senere kom det i hænderne på en spansk adelsmand, som efterlod det til Margrethe af Østrig, som boede i Brügge i Belgien. Senere kom det til Spanien med Marie af Ungarn. Det blev i familien af den tysk-romerske kejser, men så kom Napoleon. Han ville eksportere en masse kunst til det nyoprettede Louvre-museum i Paris, og det var med i en vogn, da hans bror Joseph i hast forlod Spanien og tabte slaget ved Vitoria i 1813, hvor de engelske soldater plyndrede franskmændene.
Dermed endte det i hænderne på en engelsk officer, som senere solgte det til National Gallery, hvor det heldigvis har hængt stille og roligt de sidste mange år.
Efter hvert kapitel om maleriets rejse er der en mere detaljeret gennemgang af visse detaljer - vinduet, spejlet (ikke mindst!!!), hunden osv., som samtidig fortæller om den samtidige historiske brug af disse genstande såvel til nytte som til symbolik i malerier.
Arnolfinis maleri er efterlignet et utal af gange; både i den samtidige periode og dannede skole for en hel række flamske malerier. Men også i dag - det er vitterligt en klassiker. I Hockneys maleri ovenfor fra 1971, hvor der leges med symbolerne - kvinden i den dominerende position; en kat i stedet for en hund. Begge malerier optræder i øvrigt i Patrick Rogiers vanvittige bog om malerier af par, som jeg læste for 4 år siden og endnu ikke har glemt!
I en reklamekampagne for den franske møbelkæde Habitat i 2006 - og selvsagt også i utallige satiretegninger, hvor de to personer er blevet brugt til alt fra Kermit og Miss Piggy til Bush og Blair for eksempel.
Bogen når omkring det hele; men man skal helst læse den med adgang til internettet - der er hele tiden ting eller referencer, der lige skal tjekkes, hvis man er bare lidt nysgerrig.
Om ikke andet er jeg godt forberedt den dag, jeg endelig er foran det.
