Wednesday, June 25, 2008

L'immeuble Yacoubian - Alaa El Aswany


At skrive om denne bog er ikke nemt! Ikke at glæden ved at læse den ikke var stor - det var en oplevelse af de store... men det er en bog, der berører så mange ømfindtlige emner, at det er svært at kommentere uden at bringe sprængfarlige emner på bane!

Yacoubians hus er en ejendom i Cairo bygget i 1930'erne - da Egypten havde en rig europæisk elite, som blev tvunget ud af landet ved Nassers regeringskup i 1952. Bygningen huser nu et antal forskellige personer og familier, hvis veje krydses på flere måder i denne bog.

Bogens handling finder sted, da USA invaderer Kuwait i 1990 - og da den ekstreme islamisme vi i dag kender til, tager sine første spæde skridt i et land, som er splittet mellem sin historie med europæisk indflydelse og tolerance, og sin samhørighed med den muslimske verden via religionen.

I bogen møder vi en række personer - Taha, den unge fattige - men yderst intelligente - søn af ejendommens 'vicevært', som vil være politibetjent. Han erfarer dog hurtigt, at systemet er korrupt; at hans muligheder er begrænsede af hans sociale arv og i stedet starter han på universitetet, hvor han møder ligesindede. Fattige studerende, som er bitre over deres behandling. Han væmmes mere og mere ved sin forlovede, som klæder sig europæisk og tilmed arbejder. Taha involveres lynhurtigt i en fundamentalistisk gruppe, og hans store livsdrøm bliver at ofre sig - blive en martyr i jihad-krigen. Netop beskrivelsen af Taha er fascinerende - et ikke ukendt fænomen, som mindede mig om en bog om Hitler. Da han ikke blev optaget på Kunstakademiet blev han bitter, kvindefjendsk, samfundsfjendsk - og ville hævne sig! Den tankerække, der fører til Taha's beslutning om at drage i 'jihad-træningslejr' er uden tvivl meget banal - og resultaterne ser vi dagligt ved selvmordsbombere rundt omkring i verden.

Derudover er der Taha's forlovede, Boussaina, hvis far er død. Hun tvinges til at arbejde - men arbejde betyder tvungen kropslig nærkontakt med chefen mod et par ekstra håndører. Hun vil være sin religion tro, men opdager, at mange - inklusive hendes egen mor - er villige til at gå på kompromis og genfortolke Koranen så det passer - fordi familiens overlevelse i sidste ende er vigtigere.

Bygningens alderspræsident er den 65-årige tidligere aristokratiske Zaki bey - en kvindeglad vestligsindet rigmand, som er i familiefejde med sin søster. Hans Egypten er et andet - ligesom hans religiøse opfattelse er mindre striks. Han lever i en svunden tid, og indser næppe sin egen ynkelighed. Men han er samtidig det nok mest ærlige og korrekte menneske i hele dette mikrokosmos!

Der er den homoseksuelle Hatem, som er journalist og lever et udsvævende liv med alkohol. Han forelsker sig i den unge Abdou, som er gift med et barn, og som ikke vil erkende sin homoseksualitet af frygt for Guds straf.

Der er flere andre personnager, som gør denne bog helt enestående. Til et fantastisk portræt af det moderne Egypten - et land fuld af korruption, dobbeltmoral; et socialt hierarki, som mest af alt minder om et kastesystem - og religionen, som er allestedsnærværende uanset om bogens protagonister er praktiserende eller ej.

Bogen dømmer ganske klogt ikke - den giver et nuanceret billede af et land, som på flere måder er anderledes end andre muslimske lande. Bogen omhandler desuden en periode inden terrorismen både i og uden for Egypten optrappedes, men den giver måske en flig af forklaring på, hvad der kan føre til det.

Når den er kommet lidt på afstand vil jeg se filmen - men ikke lige nu, hvor mine billeder fylder så meget i mit hovede.

-----------------------------------------------------------------------

D'écrire sur ce livre n'est pas une chose facile - c'est un livre tout à fait extraordinaire. Mais rempli des questions qui sont explosives... et qui entraine des points de vue et des discussions animées pour tout un chacun.

L'immeuble Yacoubian est un immeube au centre de Caire datant des années 1930 - à une époque où l'Égypte avait une population étrangère et vivait dans un climat plus ouvert aux idées occidentales. L'immeuble est un peu en déclin et les habitants ont changé - ils sont le parfait reflét de l'Égypte des années 1990.

Le livre a lieu au début du guerre du Golfe - à un moment où la montée de l'islamisme extrémiste repart avec cette invasion dans le monde arabe. L'Égypte est tiré entre son passé d'influence européenne et sa solidarité avec ses voisins musulmans.

Dans le livre on rencontre Taha, le fils du gardien de l'immeuble - il est intelligent, ambitieux et veut rentrer dans le service de la police. Mais il se rend compte que malgré ses bonnes notes il est handicappé par le statut de son père - la corruption du système va le pénaliser et empêcher de vivre son rêve. Il entre à l'université où il rencontre des semblables - des jeunes pauvres, qui se révoltent contre le système et l'emmènent à la mosquée. Il est de plus en plus dégoûté de sa fiançée qui s'habille à l'occidentale et travaille de surcroit! L'influence de ses copains et son manque de confiance dans le système font qu'il devient de plus en plus pratiquant. Il part dans un camp d'entrainement dans les montagnes dans le but de joindre le djihad et mourir martyre. La déscription de ce personnage est tellement touchant - ça me rappellait 'La part de l'autre' où l'échec d'Hitler à l'académie devient le facteur déterminant pour sa haine et envie de vengeance. La chaine d'événements semble tout à fait banale - mais pourtant il mène à des attentats suicide comme nous le voyons à travers le monde aujourd'hui.

Il y a donc aussi Boussaina, l'ainée d'une famille où le père est mort et la petite amie de Taha. Elle se voit obligée de travailler, et de subir les attouchements du patron pour garder son travail. Elle est pratiquante mais elle perd la confiance et la foi en étant confronté au monde réel. Même sa propre mère est capable de détourner les mots du Coran pour permettre ce qu'elle fait pour assurer la survie de la famille.

Au centre de l'immeuble il y a le vieux Zaki bey - un ancien aristocrate qui a visité l'Europe et qui malgré sa vie libertine pleine de femmes et d'alcool est la personne la plus intègre de tout le livre. Il mène la guerre avec sa soeur veuve qui veut son héritage - mais contrairement aux autres son seul but est seulement de vivre heureux et tranquille.

Le journaliste homo, Hatem, est à moitié français et a eu une enfance difficile. Etre homosexuel en Égypte n'est pas facile - et il vit sa vie cachée la nuit. Il est amoureux d'Abdou qui est marié et avec un enfant, et qui ne veut assumer sa homosexualité. Il se croit puni par Dieu - pour un verre d'alcool, pour leurs relations....

Le livre mèle le portrait de pleins de gens qui se croisent; qui donnent une image diversifiée d'un pays corrompu, hypocrite - où le succés de chacun dépend de son milieu social et de son argent. Il y a la réligion qui gouverne la vie de tous - pratiquants ou pas...

C'est un livre touchant, effrayant aussi... j'attendrai un peu mais j'ai envie de voir le film qui en a été fait.

Tuesday, June 17, 2008

The Memory Keeper's Daughter - Kim Edwards


I 1964 midt i en forfærdelig snestorm skal ortopædlægen David Henry's kone, Norah, føde. På grund af vejret må han selv agere læge sammen med sin assistent, Caroline. Først kommer en lille dreng til verden - men helt uventet følger derefter en datter. En datter, som lægen straks ser, har Downs Syndrom.

David voksede op i en fattig familie med en søster med en hjertesygdom, som døde da hun var 12 år gammel. Det er hans livs drama, som han forsøger at overkomme ved at blive læge og hjælpe andre - men også ved at tjene penge for at give sine egne børn andre muligheder. Men i den situation han nu står i, vælger han at give datteren til Caroline - og beder hende om at aflevere hende på en institution - ikke ualmindeligt på den tid - inden hans kone vågner af narkosen.

Caroline er single - hun har brugt sit liv på at vente på, at det startede! Hun kan ikke få sig selv til at give pigen væk, og forsvinder ud af byen - til en anden stat, hvor hun starter et nyt liv. Et liv, hvor Phoebe er hendes datter. Samtidig begraver David og Norah en tom kiste, og tager hjem til deres perfekte liv med den lille Paul - selvom Norah er i dyb depression over det mistede barn, hun aldrig fik at se.

Bogen følger de to familier gennem 25 år - David og Norahs ulykkelige ægteskab, som er gennemsyret af løgnen David bærer på. Norah drikker, hun begynder at tage sig elskere - og David gemmer sig bag sit kamera, når han ikke arbejder. Han forsøger at fastfryse minder - han kan ikke forholde sig til verden andet end igennem linsen. Caroline kæmper på sin side for at Phoebe kan få samme rettigheder til skole som andre børn - heller ikke en selvfølge dengang. David og Norahs liv og personligheder ændrer sig i modsat retning gennem årene - hun er den typiske husmor, der pludselig tager ansvar for sit liv - hvor han går fra at være den succesrige læge til at lukke sig inde i sin imaginære verden i sit mørkekammer.

Caroline sender regelmæssigt billeder af Phoebe, men David formår ikke at røbe sin hemmelighed - jo længere tid, der går jo mere umuligt bliver det. Deres søn Paul lider under faderens ambitioner for ham og forældrenes forhold.

Det er en bog, der vokser i styrke - man kommer langt ind i personerne men på en langsom måde, og kan fornemme, hvordan de ældes, og hvordan deres personligheder ændres på en naturlig måde over tiden. Det er en tragisk bog om, hvordan fortid kan farve vores valg igennem et helt liv - hvordan et splitsekund kan få uanede konsekvenser for resten af vores liv. Man tror, at ved at skaffe sig af med noget er det ude af vejen, blot for at opdage, at det fylder endnu mere end hvis man havde beholdt det i sit liv.

Det er et tungt emne - og ikke en 'sjov' bog. Men absolut værd at læse.

--------------------------------------------------------------------
Le jeune médecin orthopédiste David Henry se trouve dans une tempête de neige un soir en 1964 avec sa femme qui doit accoucher. N'ayant pas d'autres solutions il doit se faire aider par son assistante, Caroline, et sa femme accouche d'un beau petit garçon... suivi par une petite fille. Une petite fille atteinte de Syndrome de Down.
David a eu une enfance pauvre vivant dans les montagnes avec ses parents et sa soeur malade d'un defaut cardiaque. Sa soeur meurt à l'âge de 12 ans et il se décide de devenir médecin pour aider le monde - mais aussi de devenir riche pour fuir cette pauvreté et la honte, et pouvoir offrir le meilleur pour ses enfants. Donc cette petite fille - il ne peut pas la concevoir dans sa vie parfaite. Il donne la petite à l'infirmière, Caroline, et lui demande de l'amèner dans une institution - chose tout à fait normale à cette époque.
Seulement Caroline voit là sa vie changer - elle est célibataire, elle n'attendait que des choses se passaient dans sa vie. Elle ne peut pas rendre cette petite fille - et pendant que David et Norah enterrent un cercueil vide, elle s'enfuit... dans un autre état - dans une vie où elle sera la maman de Phoebe.
Norah tombe dans une dépression - elle boit, elle ne s'intéresse à rien - à peine à son petit garçon Paul. David commence à prendre des photos comme un hobbie - mais cette façon de mémoriser l'instant, de figer quelque chose devient pour lui une façon de s'imaginer l'évolution de sa fille disparue.... et de fuir la realité de sa vie au quotidien.
Loin de là Caroline se bat pour les droits de sa fille - qu'elle puisse aller à l'école comme tous les enfants (pas commode non plus à cette époque). Elle envoie des photos de Phoebe à David - qui les garde mais les cache, car comment dévoiler ce secret? Ca devient de plus en plus impossible à chaque fois qu'il y pense.
On suit en parallèle pendant 25 ans ces deux enfants et leurs familles - comment David et Norah se décomposent en tant que famille pendant que Caroline se marie et trouve une stabilité. Le livre grandit au fur et mésure - les caractères devenant plus intimes, et l'impact des années ayant un impact sur leur personnalité qui est bien décrit.
Au fond c'est tragique... David pense qu'en se débarassant de cet enfant qu'il ne connait pas... cette chose qui risque de détruire sa vie... il pourra avoir la vie parfaite et heureuse dont il rêve. Il ne se rend pas compte que ce seul acte ne fera que renforcer sa présence dans sa vie - jusqu'à influencer toute son éxistence ainsi que celle de sa femme et son fils.
Ce n'est pas un livre gai - le sujet non plus, mais c'est un livre qui vaut la peine.

Friday, June 13, 2008

A Thousand Splendid Suns - Khaled Hosseini


Jeg ved ikke, hvad det er hans bøger gør ved mig? Ligesom med Drageløberen drages jeg ind i hans ord og billeder - jeg har fornemmelsen af at gå igennem de samme gader, indånde de samme dufte. Da jeg læste Drageløberen havde jeg indre billeder fra de landsbyer og huse, jeg så på min rejse fra Luxor til Aswan - som uden at have afghanske vintre nok er det jeg har set, der minder mest om deres leveforhold... bilder jeg mig selv ind!

Da jeg startede på denne bog havde jeg også billederne fra filmen bag Drageløberen i mit hovede, men forsøgte ikke at blande de to. Men hvor det før var to drenge, er det her to kvinder, man følger - og det gjorde det nemt at undlade sammenligninger.

Den første del af bogen omhandler Mariam's barndom - som uægte barn, der forguder sin fader men lever en ussel eksistens i en lille hytte i bjergene. Faderen tør ikke tage hende ind til sin rigtige familie, mens Mariam skammes over sin moder. Dette får selvfølgelig en tragisk udgang - og faderens tre koner vil af med hende. Afsted til Kabul med den 25 år ældre ægtemand Rashid til et ulykkeligt ægteskab, hvor piskene intensiveres med hver mislykket graviditet.

Anden del af bogen følger den lille Laila og hendes bedste ven Tariq. De kommer fra mindre religiøse miljøer, men familielivet her er heller ikke nemt. Laila's moders liv gik i stå den dag hendes sønner drog til grænsen for at kæmpe. Krigene hærger Afghanistan - først russerne, så borgerkrigen - og Laila er til sidst alene tilbage.

Rashid tager hende som anden kone - og de to kvinder tvinges til at leve under samme tag. Det er ikke nemt for Mariam - især da Laila føder to børn, men deres mands brutalitet tvinger de to til at stå sammen og et varmt venskab udvikler sig. Sammen med deres håb og drømme om at forlade Rashid og Afghanistan. Der er voldsomme følelser på spil - igen er der tale om basale fundamentale menneskelige værdier - forræderi, had, tillid, venskab, opofrelse... Vi får et fantastisk og ganske givet meget troværdigt billede af kvindens lod i dette land... fra ligesindet under kommunismen til et liv gemt bag en burqa under talibanerne. Men også livet med flerkoneri og de ydmygelser det fører med sig.

Det er en fascinerende og gribende bog... én af dem, hvor man fortryder, at sidste blad er vendt.
------------------------------------------------------------------------
Je ne sais pas comment il le fait - ses mots rentrent sous la peau, ils restent dans ma tête longtemps après que la dernière page soit tournée... et ils paralysent ma capacité de lire autre chose tout de suite après.
Comme en lisant Les Cerf-Volants de Kaboul j'ai des images dans ma tête et je peux me promener le long des rues en sentant les arbres et les odeurs de la ville. En lisant le premier je m'imaginais les villages et les cabanes que j'ai pu voir en Egypte en allant de Louxor à Assouan - il n'y a pas l'hiver rude... mais je m'imagine que le reste y ressemble. En lisant celui-ci j'avais aussi les images du film dans ma tête - et la peur de ne pas pouvoir dissocier les deux.
Mais ici on parle de l'histoire de deux femmes - et non plus de deux garçons.
Dans la première partie on rencontre Mariam - enfant illégitime qui adore son père qui vient la visiter dans sa petite cabane dans les montagnes où elle vit avec sa mère. Le père ne veut pas la présenter à sa famille, la mère le dénonce aux yeux de l'enfant... et Mariam a honte de sa mère. Un jour elle s'enfuit - et cette fuite aura des conséquences catastrophales. Elle est mariée de force avec Rashid - de 25 ans son ainé et envoyé à Kaboul. Le mariage est misérable et les coups tombent avec de plus en plus de force à chaque grossesse ratée.
Laila est une petite fille voisine - d'un milieu plus ouvert, éduqué et moins stricte d'un point de vue réligieux. Elle passe ses journées avec son meilleur ami Tariq - une amitié d'enfance qui se transforme en grand amour d'adolescents. La mère de Laila est dépressive depuis que ses deux fils sont partis à la guerre... cette guerre sans fin... les russes, la guerre civile, les talibans... tout se suit - et détruit tout ce que Laila a connu.
Elle est alors forcée de marier Rashid et devenir sa deuxième femme et la soeur-épouse de Mariam. Une cohabitation pas facile surtout quand Laila mets des enfants au monde. Les femmes se détestent - mais découvrent qu'en faisant front commun contre la tyrannie de Rashid elles seront plus fortes. Elles rêvent de quitter ce mari violent - et leur pays. Le livre donne un récit incroyable (et sans doute très précis) de la condition de la femme dans un pays musulman et très fondamentaliste.
Comme dans son premier livre il touche à tous les grands sentiments - la haine, l'amitié, la peur, le sacrifice, le trahison.... on s'identifie tant à ses personnages qu'on n'imagine de devoir reposer le livre à la fin.

Saturday, June 7, 2008

The Woman in the Fifth - Douglas Kennedy


  • English
  • June 3-7
  • 422 pages
  • Dansk titel: Endnu ikke oversat
  • Titre français: La femme du Ve

Douglas Kennedy's bøger handler altid om mennesker, som bliver skubbet ud i ekstreme situationer - en skilsmisse, tab af et arbejde etc. De ændrer liv - eller udefrakommende omstændigheder gør det for dem (som i Pursuit of Happiness) - og efter at have ramt bunden finder de vej tilbage til et andet liv - med et andet indhold. Det er det fundamentale humane overlevelsesinstinkt, der er hovedtemaet i hans bøger - men med en absolut realistisk indfaldsvinkel. Dette er dog ikke tilfældet i denne bog!

Harry Ricks flygter til Paris efter at have mistet sit arbejde som underviser på et universitet i Ohio. Han har haft en affære med en ung studerende, og konen har forladt ham - på trods af, at hun selv har en affære med universitetets dekan. Hans datter har slået hånden af ham, og han vil væk fra det hele.

Da han ankommer til Paris starter en lang række hændelser - han bor på et lille snusket hotel, hvor receptionisten ikke er af den mest høflige slags - især ikke da han bliver syg. Natportieren hjælper ham - også til at finde et usselt kammer, da hotellet smider ham ud. Men den dag, de skal flytte hans ting bliver portieren stoppet af politiet - han er illegal indvandrer. Harry får dennes værelse, og bliver kort efter tilbudt et job som nattevagt i en lyssky affære. Han ved ikke, hvad der foregår - passer sit arbejde, skriver på en roman og overlever med nød og næppe finansielt.

En dag møder han den ungarske midaldrende Margit med hvem han indleder en affære - han kan se hende hver 3. dag mellem 17 og 20. Intet andet! Men pludselig begynder folk at dø omkring ham - alle de personer, han fortæller Margit om, som gør hans liv til et helvede. Han bliver hurtigt sat i forbindelse med mordene, men bruger Margit som alibi. Men Margit er ifølge politiet død - og har været det i 26 år. Her glider handlingen så fuldstændigt af sporet - det bliver for uvirkeligt, og langt fra den stil, der ellers kendetegner hans romaner.

Slutningen er langtfra troværdig - og meget skuffende, ligesom det temmelig rå sprog i store dele af bogen absolut ikke ligger til ham. En skuffelse....

------------------------------------------------------------------------

Les protagonistes de Douglas Kennedy ont tous en commun qu'ils vivent des grands changements dans leurs vies. Une perte de travail, un changement radical - et ils touchent le fond d'une existence jusque là tout à fait reglementé et normal. C'est l'histoire de combien l'être humain peut endurer et changer pour ressortir de l'autre côté. C'est le cas dans 'La Poursuite du bonheur' et 'L'homme qui voulait vivre sa vie' - mais dans son dernier roman il s'éloigne trop de ce style.

Harry Ricks est professeur dans une université dans l'Ohio. Il a eu une brève affaire avec une étudiante et perd son travail. Sa femme le quitte - elle a elle-même une liaison avec le directeur de l'université - et sa fille ne veut plus lui parler. Il s'enfuit... pour Paris où il s'installe dans un petit hôtel minable. Il tombe malade et entretient des relations compliquées avec le receptionniste de l'hôtel. Le garde de nuit l'aide - lui trouve une chambre de bonne et il change de domicile. Le jour du départ le garde de nuit est arrêté par la police pour un contrôle de papiers, et Harry prend sa chambre quand celui-ci ne revient pas.

On lui propose un travail de garde de nuit dans un bâtiment obscur. Il ne sait pas ce qui s'y passe, mais doute le pire. Il passe ses nuits à écrire un roman et survivre tout simplement dans ce milieu de mafieux turcs. Un jour il rencontre une hongroise - Margit - et entreprend une relation avec elle. Tous les trois jours - ni plus ni moins - il se rend chez elle... dans son appartement dans le Vème. Il ne la voiot jamais en dehors de ces moments, mais ils partagent leurs histoires.

Harry lui raconte ses problèmes - les gens qui lui font de la pression et lui font peur. Un par un ils commencent à disparaitre - tués dans des conditions extrêment violentes. Ici le réaliste et le surréaliste prend totalement le dessus - et la fin du livre n'est pas du tout crédible. Le langage est souvent très cru - loin de son style habituel... et en conclusion c'est une déception par rapport à ses romans précédents!

Tuesday, June 3, 2008

Parce que je t'aime - Guillaume Musso


  • French
  • June 2
  • 306 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Guillaume Musso's bøger er ikke oversat til dansk - derfor kun en kort gennemgang. Det er virkelig læse-let-bøger... som det kan ses af den tid, det tog mig at læse den. Jeg læste den på en aften - og jeg fik også aftensmad ;-)

Han har nu skrevet 5 bøger - de er alle skrevet så man på forhånd kan se, at de nemt kan overføres til film! De læses som en amerikansk komedie - sådan lidt Meg Ryan-agtigt! Men det er rigtig god underholdning efter en lidt tungere bog, og når der intet er i fjernsynet.

Hans bøger har alle det til fælles, at der er noget overnaturligt i dem - grænsen mellem død og levende er flydende i personernes fantasi, og tit skal der lidt paranormale hændelser til før de får bearbejdet en traumatisk hændelse og kommer videre i deres liv.

Et gennemgående tema er 'syndsforladelse'! Man springer frem og tilbage i tid for gradvis at få historien afdækket - men sproget og historien er så tilpas enkel, at det ikke forstyrrer. Hans slutninger er altid overraskende - endnu en grund til, at den bliver slugt på en aften. Men primært fordi det bare er underholdning!

---------------------------------------------------------------------

On ne va pas s'éterniser sur un livre que j'ai lu en quelques heures - faute de trouver quelque chose de convénable à la télé. Certes j'ai acheté le livre... mais comme pour Marc Levy j'attends la sortie en Livre de Pôvhe - sinon les mots sont vraiment trop espacés!

Donc petite histoire sympa - qu'on lit comme si on regardait un film... une comédie américaine avec Meg Ryan! D'ailleurs on a l'impression que le script est déjà integré dans le livre - si jamais...

Il y a toujours cet élément de rédemption qui revient dans tous ses livres. Les personnages ont traversé une épreuve grave - on revient en arrière et en faisant des sauts entre le passé et le présent l'histoire est devoilée.

Ici c'est l'histoire d'une petite fille qui se perd dans un centre commercial à l'âge de 5 ans. Ce drame détruit le mariage des parents, le père devient SDF... jusqu'au moment 5 ans plus tard jour pour jour où la fillette revient. Inutile de dire - au même endroit.

Le père part la chercher pour la ramèner à N.Y. (parce que tous ses livres se passent aux US malgré qu'il soit français!) et pendant le vol il rencontre des personnes dont les trois vies semblent s'entremêler.

Ses fins ont tout de même un petit élément de surprise - pas impossible à deviner quand on connait ses goûts pour le paranormal - mais qui fait qu'on se dit que c'est pas la peine de le prolonger jusqu'au lendemain. Le caractère d'Allyson qui est la sosie de Paris Hilton était trop facile.. le livre en soi me parait avoir été très facile à "écrire". Mais mieux que le programme télé d'hier...