- Fransk
- 28. april-1. maj
- 504 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Snart tre år efter jeg læste den første del af Souliés middelaldertrilogi kom jeg endelig til vejs ende; mest fordi jeg havde haft tredje bind stående i et stykke tid på reolen.
Vi startede i 1165, rykkede så til 1177 og nu springer vi helt frem til 1210. Det betyder selvfølgelig, at de få gengangere der er, er blevet en del ældre. Raimon de Termes, den unge ridder, er nu en ældre herre og den unge troubadour, Guilhem de Malpas er også en mand, der ser vemodigt tilbage på sine unge år. For tiderne er triste i dette sydvestlige hjørne af Frankrig, som dengang var en række andre fyrstedømmer og ikke mindst den egn, hvor katharerne havde hjemme.
Ligesom i de første to bind er dette baggrunden for historien - konflikten mellem katolikker og katharer; det hele foregår over to døgn, hvor den ene part forbereder et angreb på byen og slottet Termes. Det er en lille by, der er bygget op ad bjerget - og burde være umulig at indtage. Men Simon de Montfort, som er bagmanden bag disse angreb på katharerne, vil ind! Det tager ham flere måneders belejring, som reelt er en udmattelse af ressourcerne indenfor murene inden de overgiver sig.
Men historien her handler altså kun om de to døgn lige inden angrebet, hvor de forskellige lejre diskuterer strategier og klargør sig, Midt i disse forberedelser finder man liget af en prostitueret, som er i hærens følge, og hun viser sig selvfølgelig at være katar.
Det er på mange måder en helt anden type historie end den første roman, som var ren detektivarbejde og den anden, som var ret komisk samtidig. Her er vi absolut i krig og det er især iscenesættelse af Simon de Monforts enorme had til katharerne, der er frygtindgydende. Mange af disse personer er jo reelle historiske personer, som forfatteren bringer til live - det er altid en balancegang.
Jeg foretrak nok de to andre bind - især det andet - hvor der var mindre blodsudgydelse og mere humor; men overordnet set var det en god trilogi, som dog sagtens kan læses som enkeltstående romaner på grund af de store spring i tid og kontekst. Katharerne og religionsforfølgelserne er omdrejningspunktet; men det er ikke en kontinuerlig historie.
No comments:
Post a Comment