Huit leçons sur l'Afrique - Alain Mabanckou

 

• Fransk
• 22.-25. maj
• 224 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Mabanckou er og forbliver en af de forfattere, jeg altid med spænding ser frem til. Jeg var begejstret, da hans sidste fiktionsroman vendte tilbage til stilen fra hans tidlige forfatterskab med humor og ironi iblandet afrikansk animisme. Men hans faglitterære bøger er også tit spændende omend mere udfordrende for læseren.

Der har været et par stykker, hvor jeg virkelig ikke var underholdt - og decideret sur på hans moral som fx her. Men der skal ikke herske tvivl om, at manden jo er dybt intelligent og behersker den afrikanske litteraturs historie som kun få. Det giver ham måske også anledningen til at være lidt arrogant til tider - og temmelig ubøjelig i sine meninger og principper.

I 2016 blev Mabanckou inviteret til et år som gæsteunderviser i Collège de France; en fornem institution, som blev oprettet af François I i 1530. Det er den absolutte elite, der studerer der - selvom det er gratis. Der er permanente pladser, hvortil man vælges "for livstid" - og så er der gæsteoptrædende, som kan excellere i deres speciale. Det var det Mabanckou gjorde i perioden 2016-17.  Hans tale ved indtrædelsen på denne post er gengivet i denne lille udgivelse, og nu har han udgivet essensen af de otte lektioner han gav på kollegiet i løbet af det akademiske år.

Der er gennem tiden skrevet meget om Afrika, slaveriet og kolonialismen. At det ikke var europæerne, der startede slaveriet er Mabanckou da heldigvis også med til at forsvare. Han er dog også en stor fortaler for frankofon litteratur, og inkluderer deri al afrikansk og caribisk litteratur skrevet på fransk af forfattere fra tidligere kolonier. Det er modsat den "officielle" linje lagt af fx Macron, som hædrer fransk litteratur som værende skrevet af franske forfattere. Det synspunkt har hab flere gange forsvaret offentligt, og bogen slutter da også med et åbent brev til Macron, hvor han igen udtrykker sig i stærke vendinger om netop dette.

Det er universitetsmateriale han formidler, og bogens kapitler er en direkte gengivelse af hans forelæsninger omhandlende alt fra negritude-bevægelsen til både sprog og rolle for den afrikanske forfatter og forlag. Der er absolut interessante passager - Mabanckou er som sagt en absolut ener i sit felt; men det er også elitært for mange af os andre dødelige.