Lettres noires - Alain Mabanckou

• Fransk
• 17. juli
• 96 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg trængte til noget helt andet efter tre uger i selskab med Archers krønike; og da det også er en måned siden, jeg har læst på fransk, så savner jeg også det. Det er trods alt det sprog, jeg er mest hjemme i at læse.

Mabanckou er helt oppe i toppen af mine yndlinge, selvom han ikke længere er så produktiv som han var i 00'erne. Det er der jo en grund til; for han bruger mere og mere af sin tid på at undervise i fransksproget litteratur. Det er et emne, han også behandlede i en bog i 2016, hvor han analyserede fransksproget litteratur verden over.

Men det ville nu ikke gøre noget, hvis han lige kunne skrive et par romaner mere! Jeg mangler også stadig hans debutroman; men den er fra 1998 og nærmest umulig at opdrive i dag - i hvert fald på distance.

I 2016 blev Mabanckou inviteret til et år som gæsteunderviser i Collège de France; en fornem institution, som blev oprettet af François I i 1530. Det er den absolutte elite, der studerer der - selvom det er gratis. Der er permanente pladser, hvortil man vælges "for livstid" - og så er der gæsteoptrædende, som kan excellere i deres speciale. Det var det Mabanckou gjorde i perioden 2016-17.

Ved indtræden i Collège de France forventes det, at man holder en tale. Denne tale har nærmest form af en afhandling og der er store forventninger til præstationerne på talerstolen. Mange af disse taler udgives efterfølgende, da det jo nærmest er små doktorafhandlinger, og må tage talerne umådelig tid at forberede.

Mabanckous tale i marts 2016 gav genlyd i Frankrig; han talte om Lettres noires - eller sorte bogstaver. Det er hans hjertebarn - den afrikanske litteratur (fransksproget eller ej). Men i talen her starter han med en gennemgang af Afrika i litteraturen, da man først beskrev kontinentet. Det vil sige skrevet af den hvide mand og med hans syn. Det kommer jo uvægerligt omkring Conrad - men også Céline; begge barske romaner uanset indfalds- og synsvinkel.

Derfra bevæger han sig frem mod négritude-bevægelsen i 1930'erne og frem til den moderne afrikanske litteratur. Disse taler skal ses som en form for smagsprøve på, hvad kandidaten senere vil undervise i - og her kan man kun ærgre sig over ikke at kunne sætte sig på skolebænken senere.