Marie-Antoinette - Charles-Éloi Vial

 

• Fransk
• 26.-31. maj
• 720 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Der er selvfølgelig mange biografier af Marie-Antoinette - den sidste "rigtige" franske dronning, der blev halshugget i 1793. Jeg har læst en del af; senest Antonia Frasers ganske glimrende biografi, men også langt tidligere andre og ældre biografier. Men hun holder nok aldrig op med at fascinere, og hver forfatter har jo sin vinkel på historien. Desuden er der konstant nyt kildemateriale til rådighed utroligt nok.

Historien ændrer sig jo grundlæggende ikke meget; men som sagt er vinklen her mere faktuel end i fx Frasers biografi, der centrerer mere om det faktum, at hun var en ung pige (en teenager ret beset), der lod sig overvælde af det franske hof og det nye liv.

Vial forsøger at afdække, hvor politisk Marie-Antoinette var - og i så fald, hvornår den ændring skete. Vi ved jo alle, at hun kom til Frankrig som ganske ung, og blev gift med en dreng, som ikke var interesseret i kvinder (endnu) og slet ikke magtede at regere. Det er let i bagklogskabens lys at udpege de mange fejl - manglende oplæring, afstand til folket, etc. Samtidig blev Marie-Antoinette konstant bombarderet af breve fra moderen hjemme i Wien, der var utilfreds med stort set alt den unge kvinde gjorde. Hun må have følt sig som en brik i et puslespil, der handlede om alt andet end hendes velbefindende. Den slags var jo ikke relevant for en politisk alliance på den tid - i dag ville mange aktører blive fordømt for manglende empati og en masse andet.

Marie-Antoinette blev i samtiden forkastet som en forkælet kvinde, der kun gik op i kniplinger og champagne. Efterhånden som vi får et mere nuanceret perspektiv kan man heldigvis se, at hun var mere og andet end dette. Men stadig med et skæbnesvangert forløb, hvor hun trak sig mere og mere væk fra offentligheden som kritikken steg. Det var det absolut værste at gøre - og man kan kun ryste på hoevedet af deres arrogante naivitet. Men tiderne var anderledes!

Der bliver lagt flere nuancer i historien her; dokumentationen er omfattende, og der er mange uddrag af breve fra perioden - inklusive en del, der ikke tidligere har været kendt eller benyttet. Så selvom slutresultatet jo er det samme, så giver det en velbalanceret tragisk beskrivelse af et systems fald.