Den tavse gæst - Clémence Michallon

 

• Engelsk
• 17.-18. maj
• 320 sider
• Originaltitel: The Quiet Tenant

Der går så lang tid mellem jeg læser moderne krimier, at jeg hver gang tror, at nu bliver jeg oprigtigt fanget af et mysterie - og så foretrækker jeg denne psykologiske genre fremfor alt for meget blodsudgydelse. Alligevel ender jeg tit med at være lit skuffet. Men jeg trængte til noget andet lige der.

Den tavse gæst er Rachel, som hendes kidnapper kalder hende. Det er det navn, han valgte, da han tog hende for fem år siden og anbragte hende i en lade tæt på det hus, hvor han selv bor med sin kone og datter. Hun hedder selvfølgelig noget andet, men det er hans fantasi og hvis hun vil overleve må hun spille med på det.

Hun ved godt, at hendes overlevelse afhænger af, at hun er medgørlig og giver ham det han vil have. Om dagen er hun fastlåst i håndjern og hver aften kommer han for at voldtage hende. Hun ved også, at hun ikke er den eneste - men hun er den heldigste. De andre kvinder bliver myrdet samme aften, som han indfanger dem - hun kan lugte og mærke det på ham, når han vender hjem efter en vellykket "jagt".

Men i den lille by er han også en vellidt borger, og da hans hustru dør af kræft stimler alle sammen for at hjælpe Aidan, som altid er parat til at hjælpe sine naboer. Byens bartender, Emily, er tilmed forelsket i ham - men med en nylig afdød hustru går hun forsigtigt frem.

Da Aidan bliver tvunget til at fraflytte huset, aner Rachel, at dette kan blive hendes død. Hun foreslår derfor at flytte med, og de finder på en plausibel historie, så hun nu bor i et rigtigt hus sammen med Aidan og teenagedatteren. Herfra må hun forsøge at finde en måde at flygte på.

Historien følger Rachels version af tidslinien på den ene side, og Emilys version på den anden; tiltider afbrudt af korte snapshots af de otte kvinder han indtil nu har dræbt. Det er højt tempo, og mange små kapitler - 84 kapitler til 320 sider. Derfor er det også meget hurtigt læst og jeg må desværre sige, at der manglede den helt store overraskelse til sidst. Jeg synes en psykologisk thriller skal have et moment af overraskelse, hvor noget endelig afsløres til sidst uden man selv har gennemskuet det. Spændingen her handlede mest om, hvorvidt Rachel ville overleve og slippe fri - om Aidan ville blive afsløret inden Emily også bliver et offer. Så god hurtig læsning men absolut uden overraskelser.