Hans Christian - Jesper Wung-Sung

 

• Dansk
• 11.-12. maj
• 320 sider

Jeg fik udnyttet Kristi Himmelfartsferien godt med dejlige bøger; men også nogle "lettere" af slagsen - men det er også godt efter en tung omgang Hugo. 

Jesper Wung-Sung kan noget med sarte kunstneriske sjæle, som man så det i Kvinde set fra ryggen om den nok mest internationalt berømte danske maler, og i sin seneste roman er det vores nationalhelt på skrift det handler om.

Min eneste lille ferie under lock-down i coronatiden var faktisk en tur til Odense; og her fik jeg genvakt min begejstring for H. C. Andersen ved at se de mange statuer, der pryder byen, men også hans barndomshjem og museet (det var inden det nye store flotte museum åbnede). Jeg har selvfølgelig hans samlede eventyr - i 5 smukke bind fra 1870 og med gotiske bogstaver. De er ikke de mest praktiske til intens læsning. I denne roman blev jeg taget med tilbage til de snævre brostensbelagte gader jeg gik i for tre år siden - men jeg var yderligere et par hundrede år tilbage.

H. C. Andersen var uden tvivl en anderledes sjæl - et kunstnerisk sind, der opfattede tingene omkring sig på en anden måde end gennemsnittet af de mennesker, han omgav sig med i sit ydmyge barndomshjem. Han havde dog også høje tanker om sig selv og sine aspirationer her i livet - han ville være berømt, og han var overbevist om, at netop han var udset til at blive det.

Dette åbenbarer sig for ham allerede ved fødslen, da fuglene og naturen omkring ham anerkender hans ankomst. Men den slags dagdrømmende fantasier er der ikke behov for eller plads til i de snævre rum, hvor faderen arbejder som skomager og moderen råber højt. Alligevel ænser den lille Hans Christian verden anderledes - han opfatter især ikke, når andre gør grin af ham eller udnytter ham. Han er overbevist om sit talent; ikke mindst opfordret af en bedstemor, der selvfølgelig ikke tager hans illusioner fra ham.

Bogen følger den lille Hans Christians første femten år; fra barnevuggen til skolebænken og de første lærepladser. Den følger faderens død, farfaderens galskab og moderens nye ægteskab. Den følger Hans Christians fødder, der vokser og bærer ham til København, hvor det endelig skal ske!

Sproget er finurligt som man levende kan forestille sig det var inde i H. C. Andersens tanker, og der er utallige referencer til det, der senere endelig skulle gøre ham berømt - eventyrerne! For den opmærksomme læser kan det blive til en helt lille leg at spore disse referencer og genkende dem.

Man både lider og ler med den klodsede, drømmende, naive, forfængelige, hypokondriske men charmerende nationalskjald - en dejlig roman fuld af respekt for den store digter.