Pour seul cortège - Laurent Gaudé

• Fransk
• 2.-3. oktober
• 186 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Smukke, storslåede Gaudé! Hans prosa er ganske enkelt af en anden verden - uanset hvilket emne, han kaster sig over.

Han har bevæget sig en del omkring Afrika og Italien - men skiftede scene med Ouragan; og nu er han endnu længere tilbage i historien ved Alexander den Stores død i 323 før JC, da han var kun 32 år gammel.

Det er en lille historie; men som med alle Gaudés romaner formår han at give fornemmelsen af en sags på få sider. Vi følger Dryptéis, som er hans svigerinde, og har et barn med en ukendt far. Da Alexander får et ildebefindende samler hans verden sig omkring ham - i ventetid; som ender med døden. Dryptéis tager med på sørgerejsen, hvor hundreder af grædekvinder skal ledsage den store krigsherre ud i alle hjørner af hans domæne for at begræde ham.

Hun ved, at hun selv og hendes søn er i fare. Søsteren Strateira blev dræbt på foranledning af Alexanders første hustru Roxane - og hun har selv en blodforbindelse til slægten.

Hele historien emmer af sorg og erkendelse - det er et gennemgående tema hos Gaudé. Så undrer jeg mig over, hvem man er som forfatter? Han er ung - men hans historier er altid mørke og filosofiske. De drejer omkring sorg - men bestemt også om overlevelse. I denne historie er der en overnaturlig essens, da Alexander kommunikerer med Dryptéis - som selv må dø men alligevel lever videre for at overlevere historien om den store kriger.

Det er måske den vinkel, der også er interessant. I dag kender vi stadig Alexanders bedrifter som kriger og hersker - og nogle har jo overleveret dem i mere end totusinde år?

Under alle omstændigheder leverer Gaudé igen og igen gåsehud, ordfryd og ren læseglæde.