Aftentid og morgengry - Ken Follett

 

• Engelsk
• 7.-14. juli
• 912 sider
• Originaltitel: The Evening and the Morning

Folletts kæmpesucces med de to Kingsbridge-romaner blev for nogle år siden fulgt op af en roman, der foregik i det 16. århundrede; altså noget senere end de to første, der foregik henholdsvis i det 12. og det 14. århundrede. Den fokuserede langt mindre på bygning af katedraler - for de var jo bygget, og mere på religionskrigene i Europa på denne tid. Jeg var ikke nær så begejstret for den desværre.

Men han har jo alligevel fat i noget, for historier om middelalderen er i vælten for tiden - ofte i den mere fantasifulde genre som Outlander-serien, som ikke var noget for mig. Jeg læste to af dem, og smed så dem samt de næste indkøbte direkte i skraldespanden.

I den nyeste roman går Follett endnu længere tilbage - vi starter i 997; og som han selv skriver i efterordet er der jo langt færre skriftlige overleveringer fra den tid. Der er jo levn i form af vidnesbyrd om, hvordan vi levede - klæder, mad, våben, huse, .... men færre når det gælder vidnesbyrd fra jævne folk. Stort set ingen uden for kirken og de allerhøjest stående kunne læse og skrive; det var ikke en egenskab man mente var nyttig - og det chokerede ingen, at en konge var analfabet. Han havde jo folk til den slags!

I 997 er vikingerne ofte på besøg i England; og det ender tit med død og ødelæggelse - således også for Edgars familie, hvis livsværk ødelægges og faderen myrdes. Deres by regeres af en magtfuld familie - Wilwulf er de facto regent; halvbroderen Wynstan er byens biskop og den sidste halvbror ligeledes embedsmand. Det er en flok skruppelløse brutale mennesker; men den unge Ragna fra Normandiet gifter sig med Wilwulf og kommer til den lille by Shiring.

En anden prominent karakter er Aldred, som er munk i Shiring men tit og ofte kommer på kant med sine øverste for sine evner til altid at blande sig i alting.

Således er der den samme opbygning som i de tidligere romaner, hvor alle samfundets lag er repræsnteret fra fattig til rig; fra religiøs til tyran og der er grobund for både kærlighedsintriger og krige. 

Romanen er en forløber for den første Kingsbridge-roman; og det vil nok tage læseren et stykke tid at genkende den lille samling huse i Drengs Ferry, som er et af de centrale steder i historien. Det bliver nemlig med tiden til det Kingsbridge, hvor katedralen bygges. Her er byggeriet dog i langt mindre skala - fuldt på linje med den historiske udvikling, hvor man gik fra basale træhuse til stenbyggeri og langt mere komplekse konstruktioner. Det er noget så simpelt som et lille stenhus eller en bro - men alt dette er med til at illustrere den udvikling, der skete i disse år. En bro over en flod i stedet for at sejle alle over i en pram, var pludselig medvirkende til, at en samling huse kunne få et marked, og med tiden udvikle sig til en reel by. Den bro, som bygges her i Drengs Ferry sker med kongens opbakning, da han vil kunne flytte tropper over vandet - og får således navnet The King's Bridge - og så er resten jo historie!

Tidsmæssigt spænder den kun over ti år, hvilket er langt mindre end de to senere romaner - men der er rigelig med spænding, og de gode vinder og de onde taber som altid. Men man er så fantastisk godt underholdt undervejs. Follett gjorde klogt i at gå tilbage i tiden efter sit spring fremad sidst!