Vivre vite - Brigitte Giraud

 

• Fransk
• 3. februar
• 192 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg har sat mig for at læse flere af de romaner, der er blevet belønnet med den franske Goncourt-pris. Så jeg har lavet en liste (Excel), og køber så stille og roligt nogle hen ad vejen. Vel vidende, at de tidligste fra begyndelsen af det 20. århundrede nok ikke er de nemmeste at komme igennem. Den tidligste jeg har læst er fra 1916, og så er der et stort spring op til 1975!

Det 21. århundrede går det lidt bedre med; nu er jeg på 12 af 23 romaner; nogle kommer jeg aldrig til at læse (Houellebecq bryder jeg mig bare ikke om), og andre venter jeg på i paperbackudgaven, som netop denne fra 2022.

Det er en tynd og intens lille sag, som ikke desto mindre rammer lige i hjertekulen.

Forfatteren fortæller sin egen historie, som starter da hun skal tømme hjemmet i Lyon, fordi det er sat til salg. Et lille hus med en gammel have, som skulle danne rammen om et lykkeligt familieliv. Hun er 36 år gammel, og hendes mand, Claude, er 41 år. Sammen har en søn på 7 år, og hun har kæmper for at få det lille hus, som de skal istandsætte og omdanne til et lille familieparadis måske med endnu et barn?

De får nøglerne til huset et par dage før det er meningen - nemlig den 19. juni. Blot tre dage senere, den 22. juni, bliver hendes mand dræbt i en motorcykelulykke, mens hun er i Paris. Han nåede aldrig at flytte ind i huset, og hun måtte selv gøre det i stand og leve der efterfølgende.

Efter denne indledning opremser hun alle de omstændigheder, der gjorde, at tingene skete som de gjorde. For hvad nu hvis....

Hvis de ikke havde fået nøglerne et par dage før, havde de ikke haft en garage.

Hvis hendes brors garage ikke skulle istandsættes, havde han ikke haft behov for at opmagasinere sin utroligt potente motorcykel hos dem.

Hvis hun nu slet ikke havde foreslået det, og manden aldrig var blevet fristet til at tage den motorcykel, han faktisk ikke havde lov at køre uden forsikring?

Hvis hun ikke havde udskudt sin forretningsrejse til Paris til om tirsdagen fordi de fik nøglerne tidligt, så hun selv havde hentet sønnen efter skole?

Hvis hun havde ringet til manden aftenen inden for at minde ham om, at sønnen skulle til en børnefødselsdag, så var han ikke kørt derhen for at hente ham?

Hvis manden ikke havde glemt 300 francs i en pengeautomat, da han hævede dem til frokost, så var han ikke stoppet i banken på vej til skolen, og havde ikke været forsinket og måske fristet til at køre hurtigere?

Men også hvad hvis den motorcykel aldrig var blevet eksporteret til Frankrig, da den ikke var lovlig i Japan på grund af dens mange hestekræfter?

Det er smertefuldt at læse om alle de hvis'er man kan liste op; det har vi nok alle prøvet på et tidspunkt. For de færreste er udfaldet så dramatisk og vi ved jo alligevel aldrig, hvad der ville være sket. Men man kan blive vanvittig af at spekulere, og dette er en form for aflad, der skal til inden det hus skal tømmes. En sidste handling og et sidste farvel til en drøm om noget, der ikke blev.