Vilde nætter - Cyril Collard

• Fransk
• 1.-2. februar
• 256 sider
• Originaltitel: Les nuits fauves

Cyril Collard var en fransk multikunstner - forfatter, musiker, skuespiller, instruktør - som døde i 1993 ad AIDS-relaterede sygdomme. Hans selvbiografiske roman Vilde nætter fra 1989 er en del af en serie af "erotiske forfattere", som jeg faldt over, da jeg læste Oscar Wilde. Den havde jeg nemlig på fransk i samme serie. 

Romanen blev filmatiseret i 1992, og jeg så den for mange år siden, men havde aldrig læst bogen. Jeg husker filmen som meget voldsom, og bogen var det bestemt også. For det er et destruktivt liv, der udspilles.

Collard er født i 1957, og som 18-årig dropper han studierne for at rejse ud i verden. Der gør han sig de første homoseksuelle oplevelser, og det er i ordets bogstaveligste forstand et liv med sex, drugs and rock'n'roll! Der er masser af stoffer, og masser af kærester - kvinder og mænd.

Senere kommer han ind i filmmiljøet, og spiller små roller ligesom han selv indspiller kortfilm.

I 1987 opdager han dog, at han er HIV-positiv; en dom, som ikke i dag er en dødsdom. Men man kan nok ikke i dag forestille sig, hvordan det var dengang. Jeg boede i Paris i 1987, og det var en stor ting. Politisk var det en hot potato, fordi sygdommen jo i starten stigmatiserede det homoseksuelle miljø. Men for alle ganske almindelige unge mennesker, der havde deres seksuelle debut var det et Damoklessværd, der konstant svævede over os. I dag snakker man om samtykke - dengang handlede det om at beskytte sig; ikke for en graviditet, som tidligere - men for sygdommen.

Collard fortsætter dog langt hen ad vejen sin levestil; og han møder den kun 18-årige Laura, som han indleder et forhold til. Samtidig har de begge en del andre forhold med mænd; og selvom Collard i sin omgang med mænd passer på, så har han fuldstændigt "traditionelt" og fuldført samleje med den unge pige. Det er ret voldsomt at læse om; når man ved, hvordan det går. Når man ved, hvor farligt det er og når man har læst historier som fx om Patient Zero.

Efter hans død skabte det da også en del polemik i de franske medier; på den ene side hyldede man hans talent - filmen fik en masse priser blot tre dage efter hans død. Men på den anden side kom der historier frem om en ung pige, som var død efter at være blevet smittet af netop ham. Hans seksuelle praksis var ingen hemmelighed for folk i miljøet i Paris. Så kan man sige, at en test først kom på markedet i 1986, da han muligvis allerede var syg. Men det undskylder jo ikke, at han fortsatte.

Det var derfor med en lidt dårlig smag i munden, at jeg læste hans egne ord om det - og huskede, hvor skræmte alle forsøgte at gøre os unge dengang. Med god grund selvfølgelig!