- Dansk
- 28. februar
- 240 sider
Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal sige om denne? Jeg er stor fan af personbiografier, og bestilte selvfølgelig denne bog samme dag dens publikation blev annonceret. Så blev udgivelsen udskudt med tre uger, og i går ankom den så.
Jeg pakkede den ud, satte noget mad i ovnen til middagen - og da det var klar 25 minutter senere var den "læst". For det er nærmest en fornærmelse at kalde det at læse!
240 sider opdelt i fire emner om Frederik X som barn, ung, ægtemand og konge. Der er absolut ingen opfindsomhed i de få linier tekst, der er. I afsnittet om barndommen er der sammenlagt 3 sider tekst i kapitel på mere end 30 sider. Resten er store fotos - og der er ikke et eneste, der ikke er set før.
Samlet set er den totale tekst fuldstændig genkendelig og forudsigelig - en slags Wikipedia-tekst på max 13-15 sider komprimeret tekst ledsaget af et supertillæg af farvefotos fra et ugeblad, Andet er det ikke! At jeg har givet 320 kr. for dette makværk skal jeg nok forsøge at lade være med at tænke på. Det er for deprimerende.
Det eneste positive man kan sige er, at med så lidt tekst er det for en gangs skyld lykkedes Politikens Forlag at komme igennem det uden for mange stave- og sjuskefejl; det plejer ellers at være en umulig opgave for dem. Men det er en ringe trøst. Jeg kan kun kraftigt opfordre til ikke at spilde sine penge og planetens træer på dette!
No comments:
Post a Comment