Delhis smukkeste hænder - Mikael Bergstrand

• Dansk
• 11.-12. april
• 412 sider

Man kan jo nærmest se på omslaget, at dette er en svensk roman! Ikke af den horrible femikrimi-slags, som de har forpestet den litterære verden med de sidste år - men i stil med Jonas Jonasson med de farvestrålende forsider og pudsige titler. Det er jo ikke i sig selv et kvalitetsstempel - fx var jeg ikke begejstret for den anden Jonasson-roman, hvor han havde sat sig selv fast i forventninger om hæsblæsende humor. Men når en bog koster 20 kroner, så kan det jo aldrig være helt spildt!

Bergstrands antihelt Göran er en midaldrende mand, hvis liv bruges på at tælle i dage, timer og minutter, hvor lang tid, der er gået siden hans kone forlod ham. Han trøstespiser alt for meget is. Han laver ikke tilnærmelsesvis nok i sit arbejde som reklamemand. Og så bliver han fyret.

Hans ven Erik får lokket ham med på en rejse til Indien, hvor denne er rejseleder - af den irriterende slags, som får lokket penge ud af turisterne og flirter med de kvindelige rejsende. Göran er ikke specielt interesseret i Indien; og heller ikke imponeret over det ragnarok af dufte/stanke, mennesker, larm og kaos, der venter ham. Men en lille uges tid kan han vel klare selvom vennen hurtigt lader ham i stikken for at forføre end rejsedeltager. Selvfølgelig bliver han så syg - og det bliver det helt store vendepunkt i hans liv.

Da han er ved at være på højkant sender Erik nemlig sin indiske ven Yogi for at hente ham. Men i stedet for at støde til resten af gruppen, beslutter Göran sig for at blive i Indien et par uger og han bor sammen med Yogi og dennes ældre mor. Yogi er en ren karikatur af optimisme og tro på genfødsel og samtlige historier om samtlige millioner af indiske guder. Bergstrand formår at skrive hans replikker, så man kan høre den dejlige indiske accent for sig. De to er om noget et umage makkerpar, og Göran er ikke i starten overbevist om det "allerfortræffeligste" i det indiske samfund. 

Dog vænner han sig hurtigt til både Indien og Yogi; især efter at have mødt den smukke Preeti - som dog uheldigvis er gift med en af landets største industrimagnater. Men det bliver i kampen for at få hendes opmærksomhed, at han pludselig begynder at kæmpe sig tilbage til storhedstiden - han skriver pludselig igen, og sælger alle sine historier til svenske aviser. Han får selvtilliden retur, og pludselig tæller han ikke længere dagene, timerne og minutterne ...

Det er langt mindre fantasifuldt end Jonassons historier; men det er både morsomt, tankevækkende og hyggelig læsning. Det er ikke en helt igennem gennemskuelig historie - men det er en moderne dannelsesroman selvfølgelig i den lettere genre; men dem skal der også være plads til. Man får nemlig et rigtigt dejligt forhold til de to skæve mænd.