Saturday, April 18, 2015

Toute une histoire - Hanan El-Cheikh


























  • Fransk
  • 15.-18. april
  • 332 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Forfatterens mor, Kamleh, er ved at blive gammel og gentagne gange har hun forsøgt at få datteren - forfatteren selv - til at forklare hende, hvorfor hun skriver alle de romaner om fiktive personer. Når hun - hendes egen mor - kan fortælle hende en endnu bedre historie. Hendes egen og dermed også Hanans.

Men det er ikke simpelt, for deres forhold har langt fra været enkelt. Måske bløder hun op, fordi tiden rinder ud. Måske fordi hun endelig tilgiver sin mor. Men hun ender med at skrive moderens historie, da hun ikke selv kan. Moderen, som har haft det mest utrolige liv men aldrig lærte at læse og skrive.

Moderen fødes i 1925 i Libanon og vokser op alene med moderen og en bror efter, at faderen har smidt moderen ud for en yngre kone. De lever af at samle krummer og korn i gaderne; og da de virkelig ikke kan længere, rejser de til Beirut, hvor de flytter ind hos de ældre halvsøskende. Børn moderen har fra et tidligere ægteskab. Kamleh sendes i lære hos en skrædder, og her møder hun den syv år ældre Mohammed, som kommer fra en velstående familie. Han er en ung mand, og hun er kun et barn. Alligevel tiltrækkes de af hinanden - men det er jo en umulig historie.

Da hendes ældre halvsøster dør, forlover man Kamleh som 11-årig med den selvfølgelig meget ældre enkemand. Da hendes første menstruation kommer, er det tid til ægteskab - selvom hun kun er 14 år gammel og desuden meget lille af sin alder. Det er et mareridt af utrolige dimensioner - den første graviditet for en pige, der selv endnu er en pige. Og det ægteskabelige forhold i det hele taget. Og der er stadig Mohammed. De ses i skjul, men hun tør ikke bede om skilsmisse. Da hun endelig efter flere år giver sig hen til Mohammed, må hun hurtigt foranstalte et samleje med den gamle mand af ren skræk for, at barnet skal ligne den langt lysere tilbeder. Hun har ellers formået at holde sig fra hans seng i årevis.

Efter 11 år bekendtskab, og da hun jo stadig kun er en meget ung pige, opdages det. Alle hendes små numre for at slippe ud af huset er slut - og nu tager Mohammed affære. De bliver skilt - men hun må efterlade sine to piger hos eksmanden - deriblandt Hanan, som kun er en lille pige.

Men Mohammed og Kamleh - det er den ægte kærlighed. De får fem børn sammen; og først da den første søn kommer, begynder alle at tage hende seriøst og ikke blot betragte hende som den lille pige, der var løs på tråden og gik fra mand til mand. I den religion ligger ansvaret og fejlen jo oftest hos kvinden!

Det burde jo være en rosenrød historie; men Mohammed dør i en trafikulykke, da han er 41 år gammel - og Kamleh blot 34 år. Derefter lever hun i mere end 40 år som enke. Hun oplever alle de ulykker, der ramler ned over hendes land med borgerkrige og religionsufred. Problemerne med alle de børn - og de to piger, som hun måtte opgive - og først rigtigt får et forhold til, da de er voksne. Hun rejser med børnene til USA og må ydmyges for sin analfabetisme og manglende forståelse af den så anderledes kultur.

Hele den historie fortæller hun sin datter; som venter en del år med at nedskrive den. Da er moderen død; men måske kan hun selv slutte fred med nogle familiedæmoner? Det er jo en fantastisk kærlighedserklæring til moderen - og det er både underholdende og skræmmende at læse om dennes krumspring for at få et almindeligt liv på trods af religion og hendes status som kvinde. Hun gav virkelig ikke op - men hun lærte bare aldrig selv at skrive historien ned.

Derfor er det den eneste historie, hun ville se på skrift - for den indeholdt det hele.

3 comments:

Donald said...

Hanans historie griber én som kun få. Du skriver "Men Mohamed og Hanan - det er den ægte kærlighed" - det må være Mohamed og Kamleh med mindre du mener at moderen også elsker Hanan, som hun først lærer at kende mange år senere.
At Hanan beskriver rejsen til USA og moderens følelser: ydmyges for sin analfabetisme og manglende forståelse af den så anderledes kultur - er, gætter jeg, det vigtigste og største ved denne bog.

Donald said...

Jeg kan slet ikke komme med bogtips, du læser meget mere, og finder mere spændende bøger! Mange tak for de gode omtaler!

Nille said...

Donald,

Det var en smutter med navnet - du har selvfølgelig ret! Tak for at gøre opmærksom på det.

Der var mange fine ting i denne bog; og det er som med de fleste jeg læser, at jeg kan mærke det, når den er mellem hænderne på mig første gang.

Og så er der jo i øvrigt utrolig meget spændende mellemøstlig litteratur i disse år.