Storhed og fald - Tom Rachman

• Engelsk
• 23.-26. april
• 374 sider
• Originaltitel: The Rise & Fall of Great Powers

En af sidste års helt store publikumssuccesser, hvis man følger anmeldere og salg - og kun forfatterens anden roman. Det måtte prøves!

Historien starter med begyndelsen, som er i 2011. Tooly ejer en lille boghandel i Wales langt fra alfar vej og også fra de fleste kunder. Det meste af dagen går derfor med at diskutere med hendes eneste ansatte, Fogg, og læse bøger. Hun lever af sine sidste penge inden hun kan blive tvunget til at sælge forretningen. Men så får hun en opringning fra en gammel kæreste, og må rejse til USA for at forsøge at finde hoved og hale i den mest mystiske historie, hun kender - hendes egen.

Bogen springer imellem tre perioder - 2011, 1999/2000 og 1988, hvor Tooly var et barn på ti år og levede sammen med sin stille og lidt underlige far. De rejser fra land til land hvert år, og hun får blot at vide, at moderen har travlt hjemme i USA. Men da de havner i Bangkok i 1988 dukker en kvinde pludselig op, og det er moderen. Tooly bliver taget fra faderen, som tilsyneladende heller ikke forsøger at lede efter hende.

Igennem årene leder hun en temmelig rodløs tilværelse sammen med moderen, som har det med at forsvinde i lange perioder ad gangen. Så er der den gamle Humphrey, som taler med en tyk russisk accent, og lærer hende skak og af at holde af de store klassiske filosoffer. Og lurendrejeren Venn, som lever af at snyde andre - men Tooly ser op til ham som en gud. Han lærer hende tricks som at besøge ukendte menneskers lejligheder og foregive, at det er hendes barndomshjem - og hun tror naivt, at de en dag skal lave noget stort sammen.

Historien skifter konstant mellem disse tre perioder i hendes liv; og mens den gamle Humphrey nu er syg og døende i en ussel lejlighed i New York, forsøger Tooly endelig at sammen stykke det puslespil, som hendes liv er. Et puslespil som har gjort hende rodløs og ude af stand til at knytte sig ordentligt til mennesker og steder. Mens læseren opdager hendes barndom og ungdom, forsøger Tooly at finde ud af, hvem alle de mennesker var og hvorfor de også pludselig forlod hende.

Der er en vis ironi i titlen - man forventer måske en historie om det 20. og 21. århundrede med verdenspolitiske begivenheder; men faktisk er det jo blot om alle disse individers egne historier og hvor alene vi er i vores egen verden. Der er mange referencer til andre bøger, og det er jo faktisk den eneste konstant i denne rodløse verden, som Tooly selv siger det i slutningen af bogen:

"People kept their books, she thought, not because they were likely to read them again 

but because these objects contained the past - the texture of being oneself at a particular place, 

at a particular time, each volume a piece of one's intellect, 

whether the work itself had been loved or despised or had induced a snooze on page forty."

Det er jo smukke ord om bøger og noget jeg kan relatere til. For hvorfor bugner mine reoler med læste bøger - også fordi det er dejligt at tage dem frem igen uden at læse dem. Men man kan huske, at den bog læste man på et bestemt sted - fysisk eller psykisk i sit liv. For Tooly er det bøgerne, som giver hendes liv ro og stabilitet - men hun finder selvfølgelig også ud af, hvad der reelt skete med hende.

Jeg vil ikke sige, at jeg er blæst bagud af begejstring hele vejen igennem. Der var meget stærke episoder hen mod slutningen; men der var også mere usammenhængende kapitler, hvor jeg kedede mig en anelse. Men jeg var oprigtigt rørt mod slutningen, så det opvejer måske alt det andet.