C'est l'histoire d'un amour - Isabelle Lagarrigue

 

• Fransk
• 24. - 25. august
• 360 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Dette var muligvis en af mine favoritter fra ferien - en både trist og hjertevarm historie, der samtidig vakte minder fra min ungdom.

Historien fortælles i tre perioder. I 2010 skal Charlie og Côme giftes, og i den anledning fortæller Charlie til et videokamera om deres kærlighedshistorie, der startede da de begge var fjorten år gamle i 1993. Vi ved ikke i starten, hvem hun fortæller til men i tilbageblik får vi deres historie.

Charlies mor er veninde med Cômes mor, og da ægteskabet med Charlies far er på sammenbruddets rand holder hun nytår sammen med veninden. Således møder de to teenagere hinanden, og sammen med Cômes ven Adam, der er kronisk syg, tilbringer de timer med at se film. De to drenge, Côme og Adam, er især fascineret af Top Gun, og bruger flittigt replikkerne fra filmen i deres egne liv. Det var en absolut nostalgisk oplevelse!

Charlie og Côme mødes igen og igen - men kun nytårsaften; indtil hendes forældre endelig bliver skilt, og hendes far flytter til New York... med Charlie. Nu skal de holde kontakten gennem breve - den håndskrevne slags inden emails - og sjældne og dyre langdistancetelefonopkald. De er forelskede og meget unge, og det udtrykker sig igennem at sende kassettebånd til hinanden - vi er med i historien om 1990'erne og det tidlige nye årtusinde. Vi er med i deres udvikling som på et tidspunkt går i forskellige retninger, og de beslutter kun at kontakte hinanden nytårsaften.

I en anden tidslinje er vi i 2025, hvor Côme endelig ser denne video fra 2010 med Charlies optagelser. Han er også sammen med en person, der stiller ham spørgsmål undervejs - uden at vi i starten ved, hvem det er.

Jeg anede dog omkring halvvejs inde i romanen, hvem denne person var - og jeg fik ret. Hvad jeg ikke vidste var, hvordan vi ville nå frem til den slutning selvom jeg anede, at det ikke var en happy ending. Det var det absolut heller ikke - men det var rørende og meget memory lane med musik og film, der er bagtæppet til deres historie. Den mindede mig en del om Samme dag næste år i en fransk version - og jeg var lige så rørt ved slutningen.