Paradis - Abdulrazak Gurnah

 

• Engelsk
• 6.-9. marts
• 256 sider
• Originaltitel: Paradise

Et spontant køb, som skulle vise sig at være en absolut perle.

Abdulrazak Gurnah fik i 2021 Nobels Litteraturpris for hele sit værk, og derfor er der selvfølgelig en fornyet interesse for hans romaner. Jeg havde nok heller ikke læst den i 1994, da den oprindelig udkom.

Gurnah er født i sultanatet Zanzibar - det som i dag er Tanzania efter kolonialismens endeligt. Han lever i dag i England, og hans romaner er engelsksprogede på trods af hans arabiske baggrund.

Yusuf er blot 12 år gammel, da hans forældre overdrager ham til en omrejsende rig handelsmand som betaling for en gæld, de ikke kan afdrage. En mand, Yusuf kaldte onkel - og ingen fortæller ham, hvorfor han skal rejse med manden. Ankommet til dennes hus får han anvist sin plads; han skal gå til hånde i forretningen og sover om natten på jorden sammen med Khalil, som er endt der på samme måde år inden.

Tidsplaceringen gives ikke direkte, men bogen slutter med tyskernes oprustning til 1. Verdenskrig, så den starter omkring 1910 kan vi regne ud.

Nu er Yusuf husslave og hans eneste små glæder er de stjålne øjeblikke han kan tilbringe i husherrens indelukkede have. Bogens titel kan få en til at tro på en lykkelig historie - og den er alt andet end det! Snarere en symbolsk reference til en form for Edens have midt i noget, der snarere minder om Helvede for vores hovedperson. Det bliver både hans redning, men også senere hans forbandelse.

Husherrens hustru lever afsondret i huset; men hun ser ham i haven og er overbevist om, at han er vejen til hendes helbredelse - hun har et stort modermærke i ansigtet. Hvis han kunne røre hende, er hun sikker på, at hans ungdom vil kurere hende.

Derfor besluttes det at tage ham væk fra haven og hustruen; med på en handelsekspedition dybt ind i landet, som minder om Mørkets hjerte. Ofte fremstiller vi europæerne som de onde hvide, der kom og overtog Afrika og behandlede de indfødte som vilde etc.

Men lokalbefolkningen var jo bestemt lige så gode til at tage og sælge folk som slaver - og der var en intern "hakkeorden", hvor de civiliserede boede i byerne ved kysten; måske fordi de havde mere kontakt med omverden? Og så var der de totalt "vilde", der boede inde i landet - og der var jo stadig  områder som endnu ikke var fuldt kortlagte.

Det bliver en voldsom oplevelse for dem alle; og ved hjemkomsten er alt forandret. Yusuf bliver igen spottet af den isolerede hustru, men nu går det for langt. 

Slutningen er tragisk og ironisk på samme tid; den skal ikke afsløres her, da jeg virkelig vil anbefale, at man læser denne smukke historie. Der er både den traditionelle afrikanske animisme iblandet en dyb symbolik fra fx Koranen, men også mere universel - som vores forståelse af Paradis. Den er lidt tung i opbygningen - og jeg startede læsningen dagen efter min kemobehandling, hvor mit hoved nu ikke fungerer optimalt. Men så kunne jeg jo nyde den lidt længere!

Jeg skal i hvert fald have fat i flere af hans romaner nu.