- Engelsk
- 21.-24. april
- 640 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Divorced, beheaded, died, divorced, beheaded, survived.
Så fik jeg lige sat mig selv en lille udfordring! Jeg har tidligere læst flere bøger af Alison Weir; også nogle som ikke er anmeldt her på bloggen, da det er rigtigt mange år siden. Blandt andet hendes historiske biografi om Henry VIII's seks hustruer - men så opdagede jeg, at hun har skrevet en roman om hver af dem. Det bliver til nogle tusinde siders læsning, og de kan alle lånes på biblioteket - og det er god kemohjernegymnastik for mig også.
Det er en historisk periode jeg holder meget af; og der er da heller ikke så meget nyt og spændende for mig at opdage. Slet ikke efter jeg for ganske nylig blev færdig med Hilary Mantels trilogi om Cromwell, som jo også vil optræde i flere af disse romaner.
Forskellen her er vel primært, at Weir har romantiseret dem. Da hun ser historien fra hovedpersonens vinkel har hun også måttet lade denne person antage en form, nogle holdninger og en personlighed, som selv om den er bygget på historiske overleveringer, også vil være fiktion.
Katherine af Aragon var spansk prinsesse, da hun blev forlovet med den engelske tronfølger og som 16-årig sendt til England. Det var endda lidt sent - men den engelske prins var et år yngre end hende; og bestemt ikke særlig robust!
Han dør da også efter kun nogle måneders ægteskab, hvor de endda er blevet opfordret til at holde fingrene fra hinanden. Den slags troede man kunne forværre hans sygdom. Men det skulle vise sig at få konsekvenser mange år frem - nogle vil mene indtil i dag!
Katherine blev nemlig efterfølgende forlovet med hans lillebror, den nye kronprins og den senere Henry VIII. Dernæst gik der dog ni år inden de blev lovformeligt gift. Der var mange årsager - først skulle der indhentes en dispensation fra paven, så hun kunne gifte sgi med broderen; men argumentet var jo her, at ægteskabet ikke var fuldbyrdet. Dernæst var der skænderier mellem fædrene om medgiften - hvor meget, hvornår, hvordan osv.; alle irriterende ting for Katherine, som ikke blev yngre (hun var i forvejen fem år ældre end Henry).
Men da Henry bliver konge, beslutter han selv, at de skal giftes - og de er faktisk også dybt forelskede i hinanden. Nu skal der bare præsenteres nogle kongelige børn.... altså prinser selvfølgelig.
Katherine bliver gravid mange gange; men der er også fem børn, der er enten dødfødte eller dør kort efter. Mest brutalt er det med den lille prins, der lever i 52 dage. Det lykkes kun én gang at få et sundt og levedygtigt barn - men det er en pige.
Katherine bliver ikke yngre, og pludselig ser Henry kun én udvej - nemlig at finde en ny kone. Katherine er nu for gammel til at han kan håbe på flere børn, og der er jo den unge og smækre hofdame Anne Boleyn?
Det bliver startskuddet til mange års tovtrækkeri; Henry betvivler nu gyldigheden af deres ægteskab og mener pludselig, at hun havde fuldbyrdet ægteskabet med broderen. Derfor er det incest! Paven skal afgøre det - men han er ikke meget for at blande sig i en konflikt mellem Englands konge og den tysk-romerske kejser, som er Katherines nevø. Det er jo langt mere end en skilsmisse, der står på spil. Henry bliver utålmodig, udnævner sig selv til overhoved for kirken og bryder dermed med Rom.
Er man ikke parat til at acceptere dette og sværge på hans egenskab af kirkeoverhoved, så risikerer man selv at miste sit hoved. Og Katherine bliver sendt i husarrest for at nægte at anerkende den nye dronning Anne. Der dør hun i januar 1536 blot 50 år gammel, men syg og ensom. Man kunne virkelig have undt hende at leve et par måneder længere - for knap fire måneder senere dør ærkerivalen Anne Boleyn på skafottet.
Dermed betyder det jo også, at den anden roman i mangt og meget vil overlappe totalt med Katherines historie. Det bliver derfor udfordringen for forfatteren at skabe en anden persona omkring Anne, så vi får en måske mere personlig version af historien set fra hendes vinkel - men igen med en historisk nøjagtighed! Da flere af Henry VIII's hustruer var unge piger, da Katherine var dronning vil der være flere overlap, og det bliver interessant at se om Weir kan holde interessen hos læseren.
2 comments:
Sikken et liv, den Katherine af Aragonien har haft. Man kan dog håbe at det egentlig var meget rart at komme i husarrest i modsætning til at være en fattig beskattet bonde, men det er mine kontrafaktiske historieskrivning der er ved at tage overhånd her :)
Ja jeg kunne også have undt hende 4 måneder mere, ud fra den meget ironiske læresætning at "lykken er ikke det værste man har, men andres ulykke er heller ikke at foragte" - men så kynisk er jeg vist egentlig ikke.
Jeg vil tro at forfatterens evner vil vise sig ved at skifte point of view fra Katherine af Aragonien til Boleyn osv. - Men af skrivemæssige årsager må der naturligvis være lidt overlap, også med synsvinkel.
Tak for indlægget her! /Donald
Tak Donald,
Der er ingen tvivl om, at selv husarrest nok var at foretrække i det 16. århundrede! Man skal ikke være skadefro eller kynisk, nej - men man kunne unde hende det fordi hun måske kunne se det for hvad det var - blot en kamp for at producere en mandlig arving. Da Anne Boleyn heller ikke kunne det, røg hendes hoved jo - og det er jo trods alt værre end både husarrest og at være stavnsbonde!
Post a Comment