The Library of Lost and Found - Phaedra Patrick

 

• Engelsk
• 10.-11. april
• 384 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg falder altid for bøger med ordet bibliotek i titlen; oftest viser det sig virkelig at være en fejl. Det er som regel nogle romantiske historier om bogormen, der pludselig bliver lokket ud af hendes trygge boghule.

Og sådan er det jo også lidt her!

Martha er veli slutningen af fyrrerne og arbejder deltid på det lokale kommunebibliotek. Her animerer hun også læsegrupper; men mest er hun til grin i hele landsbyen fordi hun er for god af sig. Hun opbevarer den enes planter og guldfisk (og køber mad til dem), hun vasker og stryger den andens tøj og hendes hjem er så rodet til af andres ting, at hun end ikke kan sidde ved sit spisebord.

Det gælder også for hendes søster, som bare læsser af på hende - som hun gjorde det, da deres forældre blev syge. Da droppede Martha sin kæreste lige inden brylluppet, og så kom hun aldrig videre. Nu er hun gammeljomfru og bor i forældrendes hus med alle deres ting omkring sig.

En dag finder hun en gamel bog med en dedikation til hende; en bog fyldt med eventyr og smukke tegninger - og dedikationen er lavet af hendes elskede mormor. Men tre år efter, at denne døde, da Martha var femten år gammel.

Marthas søster advarer hende mod at grave i det; men Martha er pludselig ikke den lille sky kvinde - sådan er det i denne slags bøger! Hun finder en pudsig antikvarboghandler til at hjælpe hende (og han er selvfølgelig single!!) - og inden længe er huset ryddet, hun siger fra overfor folk og mysteriet opklares. 

Det er en rigtig easy-read feel-good bog; der er absolut ingen overraskelser - tværtimod har man regnet det hele ud, inden det sker. Men den slags skal der også være plads til! Det eneste jeg stadig ikke forstår er titlen - for der er intet med et hittegidskontor i bogen; den er temmelig malplaceret faktisk.

Jeg betragter denne slags som en lidt "ligegyldig" film eller to i fjernsynet; det tog mig vel 3½-4 timer at læse den, og det er somme tider den slags bøger, jeg tager med fra biblioteket. De er ikke værd at investere i som fx Gurnahs bog, som jeg læste inden og som mig langt længere fordi jeg nød prosaen. Jeg kan godt lide at begrave mig i de lidt tungere bøger, men min kemohjerne p.t. har også brug for virkelig let underholdning nogle gange.