Historier om håb - Heather Morris

 

• Engelsk
• 13.-14. april
• 320 sider
• Originaltitel: Stories of Hope

Dette er vist endnu et biprodukt af Covid 19-krisen! Jeg så det i Hislops seneste roman og til dels i Mabanckous amerikanske anekdoter. Jeg var ikke klar over, at forfattere i den grad stænges af at skulle sidde hjemme. Nok kan de ikke rejse for research - men nu havde de jo masser af fred og ro til at skrive. Åbenbart ikke!

Morris har haft enorm succes med sin trilogi om overlevende fra Auschwitz - og absolut med rette; for det er vigtige historier. Og at hendes er funderet på rigtige personer gør dem blot endnu mere hjerteskærende; selvom der er taget visse friheder. Hendes første roman om tatovøren fulgte Lale Sokolov og den anden en kvinde, som han havde mødt i lejren - Cilkas rejse. Hendes seneste roman omhandler den utrolige historie om de tre søstre, der ender sammen i Auschwitz og alle overlever.

Men inden denne sidste udgivelse ramte corona, og bogen her falder - kan man sige - på et tørt sted. Den skal handle om at lytte; om hendes vej til de historier, hun har baseret romanerne på - men også helt generelt, hvordan vi kan og bør lytte til andre mennesker - og deres historier.

Indledningen er centreret omkring pandemien, og i den forbindelse den risiko for den noget ældre del af befolkningen, som vi så i mange lande. Dermed også en erkendelse af, at vi skal have deres historier inden det er for sent. Ikke ulig vores behov og pligt til at få historierne fra de overlevende fra krigen - der er ikke mange tilbage.

Men det bliver en anelse for søgt for mig; det er i bund og grund en historie om, hvordan hun skrev sine tre romaner - med nogle selvhjælpsfif i slutningen af hvert kapitel. Så det bliver en blanding af baggrundsresearch og selvudvikling?! 

Selvfølgelig er det interessant og rørende at læse om hendes første møder med Lale og de andre - men der er også grænser for hvor mange gentagelser det tåler. Jeg havde faktisk planlagt at låne den midterste roman - men jeg føler, at jeg kender historien (og plottet) nu; så det er næppe så interessant.

Som sagt - den pandemi skal have skyld for meget; men det undrer mig stadig, at der ikke er kommet nogle mesterværker ud af det. Måske har jeg bare ikke fundet dem endnu?