En aften i august - Victoria Hislop

 

• Engelsk
• 16.-18. januar
• 320 sider
• Originaltitel: One August Night

Den første roman jeg læste af Victoria Hislop var faktisk Øen, som fangede mig med sin fortælling om Spinalonga - en lille ø ud for den græske kyst, hvor man isolerede spedalske indtil 1957. Jeg har set videoklip fra stedet, og det er sådan et sted man virkelig drømmer om at kunne besøge en dag.

Siden har jeg læst fem andre bøger af Hislop; og det har været af meget varieret kvalitet. Jeg er lidt træt af de rammehistorier, der synes at være nødvendige for at servere ældre historieindhold til en særlig målgruppe (chicklit). Men samtidig er det nogle gode fortællinger fra netop Grækenlands fantastiske historie i nyere tid.

Denne bog er en fortsættelse af Øen - som jo endte med, at Maria kom hjem fra Spinalonga i 1957, da man fandt en kur for spedalskhed. Marias søster har en affære med Marias tidligere forlovede, og de er begge nervøse for hendes retur. Søsterens mand opdager forholdet, og den august aften, der skal holdes stor fest i landsbyen for at fejre de hjemvendte, dræber han hende.

Historien fortæller, hvad der sker derfra. Maria, der er hjemvendt og nu tager sig af søsterens efterladte barn - da manden jo er i fængsel. Den tidligere elsker Manolis rejser væk fra det lille samfund i frygt for at nogle skal forstå hans andel i tragedien.

Men det virker overhovedet ikke! Personerne er uden liv, historien halter afsted og man forstår ikke hvor hun vil hen med det - andet end at remse en uendelig række ligegyldigheder op.

I epilogen skriver Hislop selv en tak for dem, der støttede hende under skriviningen, som foregik i den store Corona-lockdown. Og det er måske problemet - hun havde ikke noget bedre at tage sig til, og kunne ikke lave ordentlig research til en bedre bog. Så kan man jo altid lige skrive nogle hundrede siders pladder, som skaffer penge på kontoen. Det er hårde ord, ja - men jeg håber virkelig ikke der kommer flere lockdowns for Hislop!