Saturday, January 29, 2022

Manifesto - Bernardine Evaristo

 


  • Engelsk
  • 25.-29. januar
  • 208 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg opdagede selv Bernardine Evaristo i 2019, da jeg læste hendes eminente roman fra 2014 om den caribiske Barrington, der lever et dobbeltliv i London. Varm anbefaling til denne, men også til flere  andre af hendes romaner. Selvfølgelig er hun nu mest kendt for Pige, Kvinde, Andet som hun fik Booker Prize 2019 for, og som vist er den eneste, der er oversat til dansk indtil videre. 
Det vil dog også være langt bedre at læse hende på engelsk - både The Emperor's Babe og Blonde Roots vil miste meget i en oversættelse.

Så Evaristo skrev meget - og langt inden hun "endelig" fik sit store internationale gennembrud som 60-årig; noget hun selv finder temmelig ironisk.

Manifesto er derfor - som undertitlen også antyder - hendes livserfaringer og historie; og den er absolut interessant og læseværdig.

Hun er født i 1959 i England af en engelsk mor og en nigeriansk far, og med syv søskende. Det var en til tider barsk opvækst i en tid, hvor blandede ægteskaber stadig var sjældne. Huset var stort, men faldefærdigt og børnene var vant til at blive set skævt til.

Hun vokser op med en idé om at blive skuespiller, og starter sin egen teatergruppe; hun kommer vidt omkring både fagligt men også menneskeligt. Bogen er opdelt i kapitler, som selvom de giver en kronologisk orden, også har temaer som Boliger - eller Forhold. Evaristo levede i en længere periode i homoseksuelle forhold - både gode og dårlige; indtil hun pludselig blev forelsker i en mand igen. Hun beskriver alt meget åbent og med både humor og selvindsigt.

Hun beskriver sin skriveproces og rejsen til at blive forfatter - også inden hun blev berømt; hendes første roman udkom i 1997, og siden er der kommet syv til, hvoraf den ene er en novelle. Hun er altså ikke den superproduktive type, som man også forstår når man læser, hvordan hun genarbejder, streger ud - eller smider ud. Hun arbejder med formen i særdeleshed, som man ser i de romaner, der er skrevet i prosa for eksempel.

Jeg er meget begejstret for hendes arbejde, og at få et glimt af personen bag er yderst interessant. Jeg håber flere får øjnene op for hendes tidligere arbejde.

No comments: