- Engelsk
- 13.-15. januar
- 384 sider
- Originaltitel: Turn a Blind Eye
Jeg skulle måske have ventet med at starte denne serielæsning til der var kommet flere bind - det vil nok sige om flere år! På mere end halvandet år er jeg stadig kun ved tredje bind. Fjerde bind er udkommet i hardback, så nu skal jeg vente på paperbackversionen, som først kommer til juli.
Men når de er der, er det relativt god og nem underholdning, som glider hurtigt og nemt.
William skal nu vidne i retssagen mod narkobaronen, som de anholdt i andet bind og der er mange lidt for detaljerede beskrivelser af retssagerne, som føres af Williams far og søster. Samtidig tages han ud af det sædvanlige politiarbejde for at arbejde undercover og afsløre korrupte politimænd. I sagen om narkobaronen var der en historie om en taske med penge, som på mystisk vis forsvandt - men nogen vil også få det til at se ud som William selv er korrupt.
Endelig er der ærkefjenden Miles Faulkner, som dør - og nu skal arven gøres op; især de mange kunstmalerier. Hans fraskilte "enke" gifter sig igen - men er det med en ny mand eller er Faulkner i virkeligheden ikke død?
Som altid slutter den med en kæmpe cliffhanger - og det er irriterende, når man nu skal vente i måneder.
Men god underholdning er det og især til min kemohjerne, som har lidt svært ved den tungere litteratur lige nu.
No comments:
Post a Comment