Tavshedens ø - Abdulrazak Gurnah

 

• Engelsk
• 10.-12. januar
• 272 sider
• Originaltitel: Admiring Silence

Vinderen af Nobels Litteraturpris i 2021 er for alvor blevet genoptrykt i forbindelse med hæderen; og jeg var temmelig begejstret for Paradis. Tavshedens ø er hans næste roman, og udkom i 1996.

Hovedpersonen er en mand fra Zanzibar, som nu bor i England. Intet navn - men vi ved, at han er gift med Emma, og de har en teenagedatter, Amelia. Emma og han er aldrig blevet gift; hun er ikke vild med traditioner, og hendes forhold til den anderledes mand var hendes lille ungdomsoprør mod de konventionelle småborgerlige forældre. Hun tager hans indvandrerhistorie som en succeshistorie om integration, og han broderer selv ret voldsomt på den for at passe ind i rollen. Samtidig undlader han at fortælle familien derhjemme, at han er far og lever i et forhold.

Han er frustreret med andre ord! Hans identitetskrise er enorm; så da forholdet til Emma går dårligt, og hans mor fortæller ham, at han trygt kan vende tilbage til Zanzibar selvom han flygtede illegalt under post-kolonialismens regime, så bliver det hans plan.

Han bliver fanget i sin egen fremstilling af hvordan Zanzibar var tyev år tidligere, og den realitet, han nu møder. Der er beskidt - og farligt - i forhold til en rolig engelsk forstadsby. Og familien har arrangeret et ægteskab for ham - da de jo intet ved om hans engelske liv. Da den sandhed kommer frem, mister han sin familie på Zanzibar. Ydmygelsen er total for familien, der har fortalt om de n hjemvendte søn fra England, som nu viser sig at være en løgner, og en fiasko!

Men det er sordidt! Det er trist, og han er virkelig en antihelt, der har levet på en løgn i årtier. I forholdet til Emma, datteren og svigerforældrene - og en helt anden løgn overfor familien derhjemme. Han har bare ikke karakterstyrke til at gøre noget ved det, og det falder helt sammen. Men ikke på en smuk tragisk måde; på en uhumsk og uværdig måde har han skabt sit eget emotionelle eksil oveni i det fysiske.

Det er ikke en lige så imponerende roman som Paradis; men han rører selvfølgelig ved nogle meget vigtige emner for immigranter, som skal leve med flere identiteter.