De forviste - Christina Baker Kline

 

• Engelsk
• 22.-23. januar
• 384 sider
• Originaltitel: The Exiles

Nogle gange kigger jeg på bordet med anbefalinger på biblioteket; og så leder jeg efter originalen på engelsk (som regel). Kline fik tidligere stor succes med The Orphan Train, som jeg ikke har læst. Men denne virkede kronologisk og tematisk som et godt stilskifte i forhold til de sidste par bøger.

Vi er i 1840 i Australien; nærmere bestemt Tasmanien, hvor missionærer og det britiske kolonialistiske imperie er godt i gang med at udrydde og "tæmme" de lokale. Deres livsopfattelse hænger ikke sammen med de indfødtes kultur og historie, og det bliver nærmest en form for sociologisk eksperiment at se, hvor civiliserede man kan gøre de mennesker. Det er grufuldt at sætte sig ind i en sådan tankegang, set med vores moderne blik. Ikke desto mindre var det jo sådan det var! Mathinna er næsten den sidste i hendes familie, og den lokale guvernørfamilie beslutter sig for at tage hende med hjem for at konvertere hende. Til hvad? Til at gå i laksko og fine kjoler; til at lære fransk og spise med kniv og gaffel. Til at glemme hendes guder og traditioner. Hendes rødder.

På den anden side af Atlanten er Evangeline guvernante i et fint London-hus, hvor husets unge søn forfører hende. Hun tror på hans løfter - eller hun hører, hvad hun vil. Men gravid og anklaget for tyveri bliver hun anholdt, og sendes nogle måneder senere sammen med et par hundrede andre kvinder til Tasmanien på et tidligere slaveskib. De blev nu brugt til fangetransport, for man havde stadig behov for at befolke de afsides kolonier, og ikke mindst med en god balance kønnene imellem for kontinuiteten i befolkningen.

Begge kvinder, samt de andre vi møder undervejs, underlægges tidens opfattelse af samfundets pligt til at straffe og uddanne. Det er barske historier og vilkårene har været ganske forfærdelige. Kvinderne blev sendt til kolonierne for simple gerninger som at stjæle en sølvteske - i et samfund i Europa, hvor forskellen mellem rig og fattig var enorm. De indfødte blev ansporet til at fornægte alt de kendte. I begge tilfælde anses de som sociale eksperimenter, og altid som den fejlende.

For nogle af disse kvinder opstår der sammenhold; selvom Mathinnas historie ender tragisk. Det er også en lidt lyserød kærlighedshistorie af den slags, jeg ikke bryder mig specielt om. Men med mange historisk interessante fakta, som hævede den lidt over det. Men det er nem hyggelæsning; man flyver igennem historien.