Underjordiske timer - Delphine de Vigan

• Fransk
• 24.-26. januar
• 256 sider
• Originaltitel: Les heures souterraines

En roman, som jeg fik anbefalet allerede for 1-2 år siden; men havde glemt alt om indtil jeg så den i den franske boghandel i København. Titlen er virkelig kryptisk - både på dansk og fransk; og den franske forside indikerer jo virkelig, at det foregår under jorden. Det gør det ikke i fysisk forstand; men de to hovedpersoner lever begge et liv, som har nogle dybere sider - nogle kriser.

Mathilde er en knap 40-årig mellemleder i en stor virksomhed; hun er chefens højre hånd og har et stort ansvar. Hun elsker sit arbejde og hun er god til det. Hun er enke med tre teenagebørn, men jonglerer fint med de mange udfordringer. Indtil den dag hun retter sin overordnede i et møde, hvor der er mange mennesker tilstede. Nu går det hurtigt fra et lækkert karrierejob til at blive udstødt.

Åh, det er subtilt! Først glemmer man at kopiere hende på en mail eller invitere hende til et møde. Men hurtigt bliver det mere konkret, at hun tages af projekter - indtil den dag, hvor hun forflyttes til et lille kontor lige ved siden af herretoilettet. Ydmygelsen er total.

Thibault er derimod ikke et udpræget karrieremenneske.  Han er læge, men er rejst til Paris efter en mindre skandale i hjembyen, og nu er han kørende vagtlæge. Han tager rundt til dem, der ringer til patienter - tit de meget ensomme og gamle; de virkelig udsatte eller dem, der er ved at gå ned med stress. 

Han har et forhold til Lila; men hun er ikke interesseret i det romantiske forhold Thibault ønsker. Det er et fysisk fantastisk forhold - men han vil have mere. Da han siger stop, reagerer hun knap - og nu sidder han hele dagen i sin bil mellem lægebesøg og overbevsier sig selv om, at det er den rigtige beslutning for ham.

De er to ensomme mennesker i en megapol som Paris, der aldrig kommer til at mødes. Blot to skæbner, som i og for sig ikke er specielle på nogen måde. Desværre fristes man til at sige! De er tidstypiske i en verden, hvor humane forhold er svære at få til at fungere både privat og professionelt. Hvor man kan investere sig så meget, blot for at opdage, at man ikke er uundværlig eller påskønnet som man troede.

De mødes dog - eller... de ser hinanden perifært i metroen; for de er jo blot to skæbner ud af mange. Mødet forbliver ved dette - et blik mellem to mennesker inden de hver især fortsætter med deres udfordringer.

Delphine de Vigan kan virkelig noget stærkt med de små romaner om moderne livsvilkår; men der er altid et tragisk element i dem - og sjældent en happy ending.