Alle lykkelige familier - Hervé Le Tellier

• Fransk
• 21.-22. januar
• 192 sider
• Originaltitel: Toutes les familles heureuses

Hervé Le Tellier vandt i 2020 den nok mest berømte franske litteraturpris - Prix Goncourt - for sin roman Anomalien. Det var mit møde med hans forfatterskab, og jeg havde ikke tænkt over at lede efter flere indtil nu. Jeg fandt denne pocket-udgave i den franske boghandel i København; hvor franske importerede bøger er forholdsmæssigt dyre - 105 kroner for en bog man kan købe i Frankrig for 55 kroner. Men sådan er det jo, og jeg trængte til lidt moderne fransk litteratur.

Franskmænd kan godt lide at pille lidt navle i deres familietraumer; det anses absolut ikke for værende odiøst - og de stiller gerne op i diverse tv-shows for at fortælle om deres dysfunktionelle familier. Le Tellier ventede dog til hans to "fædre" var døde, og hans mor så plaget af demens, at hun ikke ville opdage det. For de er omdrejningspunktet i denne lille historie om hans familiære baggrund.

Forældrene blev skilt, da han var spæd - og han har fået mange forskellige versioner, men aldrig sandheden om, hvad der så skete. Hans mor tog til England for at arbejde som skolelærer - men hvor lang tid var hun der? Hvor lang tid efterlod hun ham hos bedsteforældrene i Paris? Og hvornår mødte hun Guy, den nye mand, som blev Hervés stedfar? Det er temmelig tåget!

Moderen er ikke den moderlige type; hun har et hidsigt temperament og lider muligvis af en psykotisk lidelse. Stedfaderen er en vag person, som finder sig i det hele - men det gør Hervé ikke længere, da han bliver myndig. Det er ikke et ligebyrdigt voksent forhold og Le Tellier må finde sin egen balance for ikke at blive ædt op af moderen.

Der er humor iblandt; barsk satirisk humor - som bliver hans måde at overleve på. Men der er jo også manglende kærlighed og omsorg; og interesse for sønnens liv - som da hans gravide forlovede begår selvmord.

Le Tellier graver tilbage i lagene på alle sider af familien; forfædrene til de biologiske forældre og stedfaderen. Det er ren selvbestaltet terapi; og det kan være lidt barsk læsning. Ikke i ordene men i forståelsen af, hvor besværlige familieforhold kan være. Titlen selv indikerer det jo; det er en direkte reference til Tolstoys storværk Anna Karenina, som indledes med følgende sætning, som har givet anledning til Anna Karenina-princippet.

"Alle lykkelige familier ligner hinanden;

men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig."