Les vivants et les ombres - Diane Meur

• French
• 711 pages
• September 10-14
• Dansk titel: Ikke oversat

Endnu én af de bøger, som fik lov at vente i reolen i lidt mere end et år. Jeg var faktisk ikke begejstret for formatet, som er nærmest kvadratisk - en lille men meget tyk bog! Det viste sig også, at den ikke var velegnet til fortovslæsning - men derudover var den da udmærket. Måske ikke helt på højde med mine forventninger; den blev skamrost i den franske presse, da den udkom, og har også vundet en pris.

Dog er den lidt utraditionel i den forstand, at romanen er skrevet med et hus som fortæller. Historien starter i 1821, da huset er midt i sin bedste alder - og beskriver mødet mellem den unge polske Jozef og husets halvaristokratiske datter, Clara. De var ikke ment for hinanden, men Jozef er ambitiøs og da han får lokket hende i fordærv, er der ingen vej uden om et ægteskab for at redde familiens ære.

Jozef og Clara får fem døtre - hvilket ikke huer den tyranniske husdespot. Igennem det 19. århundrede følger vi de fem døtres skæbne, som i høj grad er præget af faderens kulde overfor dem; men også de politiske begivenheder i det, som dengang gjorde, at Polen var splittet ud mellem forskellige herredømmer. Huset observerer - især sine kvindelige beboeres sind og liv; det er dem, der i kraft af tidens traditioner og sæder er lukket inde i huset, som forsøger at passe på dem; våge over dem og hjælpe dem.

Det fungerer faktisk glimrende med huset som fortæller - til tider får det en snert af H. C. Andersens eventyr, hvor inventar er "levende". Huset ser dog kun, hvad der sker så længe dets beboere opholder sig i huset. Det er begrænset af sine mure og har kun udsyn over landskabet, men længes ud. Det begynder at sove i længere perioder; og vågner lidt forvirret over de ændringer; beboerne har gennemgået og med en stigende rastløshed og utilfredshed.

Familiens eksistens og Jozef's berettigelse for sine handlinger viser sig at være bygget på en løgn; en løgn, som Wioletta, den fortabte datter, afslører for sin far. Det er en familiesaga, som foregår over næsten 100 år - indtil Jozef's oldebarn rejser fra huset. Hun er den første kvindelige beboer, som er rejst af egen fri vilje - og ved den handling formår hun at frigøre husets sjæl og tage det med sig.

Det kan godt lyde lidt fjollet - men det var faktisk en spændende roman med nogle fine personportrætter; dog ikke så fantastisk, som jeg synes medierne har gjort den til.

-----------------------------------------------------------------------

Très acclamé ce roman de Diane Meur qui est écrit par la voix d'une grande demeure en ce qui est maintenant la Pologne! Pourtant j'ai mis du temps à le commencer - même si une fois commencé il n'était pas à vrai dire mauvais. Il n'est pas à mes yeux inoubliable non plus. Il est certes original de par le point d'observation de la maison qui a une âme et qui essaie d'influencer et aider ses habitants.

C'est aussi surtout l'histoire de la famille Zemka - du jeune Jozef (polonais) qui épouse la demi-aristocrate Clara, qui est allemande. L'histoire de leurs cinq filles qui naissent sans donner un seul fils et héritier à cet homme tyrannique qui cache un grand secret qui change toute la vue sur son comportement envers sa famille mais aussi dans sa lutte pour une Pologne libre et indépendante.

Car c'est aussi presque cent ans d'histoire d'un pays qui se bat pour ses droits - et la famille Zemka perd plusieurs membres de sa famille pendant cette lutte. Les filles de Jozef ont toutes des destins plus ou moins tragiques à cause de leur père qui se desintéresse àcause de leur sexe. Elles sont prisonnières de cette maison qui pourtant fait tout pour les pousser dans une direction ou une autre.

La maison se fatigue de voir ainsi tout décliner - que des vies ratées. Parfois elle s'endort et se reveille étonnée de voir des nouveaux membres de la famille; des déces mais aussi Jozef qui reste et reste... la maison cherche aussi à se libérer. Seulement l'arrière-petite-fille de Jozef y parviendra. C'est la seulle femme de la lignée de partir de sa propre volonté et ne pas être expulsée par Jozef. En faisant cela elle libère l'âme de la maison et l'emmène avec elle. Ca peut paraitre un peu 'trop'... et c'est justement ça le problème. C'est un peu léger malgré les portraits bien cernés de quelques personnages. Mais en tout je l'ai trouvé très long pour finalement arrêter un peu brusquement.