La valse lente des tortues - Katherine Pancol

• French
• September 21-26
• 673 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Skildpaddernes langsomme vals - som ville være den danske titel - er efterfølgeren til 'Krokodillernes gule øjne', som jeg læste for nogle år siden; inden bogbloggen i hvert fald. Det tog mig derfor lidt tid at komme tilbage i personernes sjæl og erindre alle detaljer fra den første del.

Det er egentlig en ret banal historie om hverdagsliv, men som i forfatterens pen bliver levende og eventyrlig. En kvinde i starten af 40'erne, som er lidt udvisket - specialist i det 12. århundredes historie; gift med to teenagedøtre, en søster, som er smuk og elegant og en et lidt kompliceret liv. I den første roman skriver Joséphine en bog for sin søster, som gerne vil have en anden etiket end blot rig kvinde; men det afsløres, at det er Joséphine, som har skrevet den. Ergo er hun nu rig - hendes mand forlod hende i første del; han blev ædt af krokodiller i Kenya og nu kæmper Joséphine med teenagedøtrene og livet som nyrig i en smuk parisisk ejendom.

Hun er rørende som personnage; man lever sig meget ind i såvel hendes som de andre personers karakteristika. De er så forskellige, men så ualmindeligt menneskelige.

Midt i deres kedelige borgerlige liv tropper en serial killer op - det kan være hvem som helst; og det er langt fra en krimi; blot en historie om en dagligdag, som alligevel ikke er så almindelig. Den er ikke dårlig; den er ikke uforglemmelig - den er dagligdags ganske enkelt! Der er tilsyneladende en tredje roman på vej med de samme personer - det er måske lige lovlig meget... men jeg kunne godt blive fristet alligevel.

------------------------------------------------------------------------

La suite de "Yeux jaunes des crocodiles" on retrouve Joséphine, ses filles Zoé et Hortense, sa soeur épouvantable Iris, la maman Henriette et tous les autres. Etant donné que j'ai lu le premier volet il y a quelques années déjà, j'avais un peu de mal à me situer dans les personnages qui m'échappaient. Mais on retrouve vite les traits de tout un chacun.

Joséphine qui est si aimable et terne... Iris qui exaspère de par son comportement de parisienne riche gâtée et insupportable; puis il y a les deux filles qui rentrent dans l'adolescence et Philippe, le mari d'Iris qui entame une affaire avec Joséphine.

Pourtant elle en a déjà assez pour se faire des soucis; un homme bouffé par des crocodiles au Kenya qu'elle entrevoit dans le métro et qui envoie des lettres; un amant à double personnalité et finalement son aggression dans le parc. Car un meurtrier en série rode dans le quartier. Ca ne tourne pas au polar - mais à l'histoire de Joséphine qui vit, cherche, survit et enquète sur elle-même, son ex-mari mort et son amour pour Philippe.

Il n'est pas nul; il n'est inoubliable - on rentre bien dans la peau des personnages; mais je me demande si il est nécessaire de faire un troisième volet de cette saga?