Æblehaven - Tracy Chevalier

 

• Engelsk
• 27.-28. juni
• 304 sider
• Originaltitel: At the Edge of the Orchard

Et fund fra en kasse med gratis aflagte biblioteksbøger på stationen - og så kan man tillade sig at være mindre kræsen! Det er rigtigt mange år siden jeg sidst har læst noget af Tracy Chevalier, men huskede det som historiske romaner, som jeg godt kan lide. Denne gang var jeg dog ikke begejstret.

James og Sadie bor i Ohio i et område, der også kaldes Black Swamp på grund af jorden, klimaet og forholdene. De har fået ti børn men i 1836 er kun fem stadig i live. De er tilflyttere, der som mange andre på den tid forsøgte at finde et bedre sted at dyrke deres egen jord.

Jamie er besat af æbler - faktisk så meget, at jeg hurtigt blev træt af det. Det er hans kone mildest talt også - og hun drikker i stedet for at glemme hele situationen. Deres ægteskab er voldeligt - men det er gensidigt. Den ene mishandler den anden og omvendt.

Pludselig springer vi til en række breve skrevet af én af sønnerne, som hvert år i femten år skriver hjem. Det underlige er, at han tilsyneladende har forladt hjemmet som ni-årig, som selv for den tid synes meget tidligt. Hvorfor får vi først at vide langt senere.

Nu finder den unge Robert forskellige mere eller mindre legale jobs, inden han slår sig på dyrkning af træer. Han bliver lige så besat af træer, som hans far var af æbler.

Jeg var virkelig ikke begejstret; botanikken fyldte alt for meget i en underlig historie, der ikke hang sammen for mig. Personerne er ikke helstøbte og man stikker i alle retninger uden at lukke trådene til sidst. Selvfølgelig en historie om det barske liv for nybyggere - men både historie og personer manglede karakter.

Den kom med tilbage i sin hylde på stationen!