De fire vinde - Kristin Hannah

 

• Engelsk
• 3.-5. februar
• 464 sider
• Originaltitel: The Four Winds

Det er første gang jeg læser noget af Kristin Hannah, som jeg jævnligt ser i bestsellerlister og i forreste udstillingsrække på biblioteket. Jeg frygtede lidt, at det var for meget chick-lit til min smag. Men det må jo prøves først!

Det viste sig at være en ret barsk læsning om en periode og episode i amerikansk historie, jeg vidste nærmest intet om. Selvfølgelig kendte jeg til børskrakket i 1929, og den efterfølgende depression og recession. Men den blev blot yderligere forværret af en naturkatastrofe - Dust Bowl-fænomenet.

Bogen starter dog i 1921. hvor Elsa som 25-årig drømmer om at finde en mand og stifte familie. Men i den velstående borgerlige familie betragtes hun som svagelig efter en barnesygdom - og som decideret umulig at bortgifte grundet et lidet tiltrækkende udseende. Alt dette i en tid, hvor kvinders eneste valuta var udseende og fysisk robusthed til at kunne producere arvinger. Så Elsa kaster sig i favnen på den første mand. hun møder - den fattige italiener Rafaello Martinelli. Da hun bliver gravid, bliver hun smidt ud af forældrenes hus og må gifte sig med Rafe. Det ændrer begges liv markant.

Frem til 1934, hvor Rafe og Elsa stadig bor på den lille farm sammen med deres nu to børn og Rafes forældre. Depressionen kombineret med de støvstorme. der raserer Texas gør deres liv til ren overlevelse. Hver dag blive det blot værre og værre.

Vi følger Elsa og hendes familie frem til 1940; den værste depression var over - inden en ny katastrofe snart truede. I midten af 1930'erne, da stormene var værst. forlod 2,5 millioner mennesker de stater, der var hårdest ramt. De drog mod Californien, hvor man stadig troede, at guldet nærmest flød i gaderne. Det gjorde det jo aldrig - og helt galt gik det med den massive invasion af tilrejsende.

De boede i usle teltlejre; de plukkede bomuld til miserable lønninger - og langt under det mexicanerne fik tidligere. De bliver til de dovne, grådige tilflyttere - selvom de i virkeligheden sulter ihjel eller dør af dysenteri. De forsøger at organisere sig i fagforeninger - men der bliver slået hårdt ned; og for hver strejkende arbejder, er der tyve andre, der accepterer de stadig lavere lønninger.

Det er en virkelig barsk historie - og som læser kommer vi helt under huden på både Elsa og hendes datter Loreda. Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at forfatteren også inddrog sønnens perspektiv - men det er virkelig en bog om kvinders liv og vilkår.

Den kunne måske have været ca. 50 sider kortere; det blev lidt repetitivt især fordi sproget er relativt enkelt. Men det er en interessant - og for mig ny - vinkel på amerikansk historie. Det er desværre også en påmindelse om, at vi aldrig lærer af historien. Nu står vi igen i en situation, hvor tusindvis af fattige arbejdere sendes ud af USA med fatale konsekvenser. Problemet er endog i dag, at vi er langt mere afhængige af hinanden - så effekterne rækker langt videre end de gjorde for hundrede år siden.

For den enkelte familie - som for Elsa - er det dog stadig blot et spørgsmål om at beskytte sine børn og få mad på bordet.