L'inconnue du portrait - Camille Peretti

 

• Fransk
• 20.-21. februar
• 384 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Som bogens omslag antyder var dette en af sidste års helt store publikumssuccesser i Frankrig, og jeg bestilte den samme dag den udkom i paperback-format. Forvetningerne var enorme! En roman om et maleri - og så er jeg solgt!

Den "rigtige" historie er absolut mystisk. I 1916 maler den østrigske kunstner Klimt et maleri af en ung kvinde - grøn baggrund, kvinde i trekvart profil med en stor hat og en pelsstoal over skuldrene. En kvinde som i datidens øjne kunne anses for at levet et løssluppent liv. Men da det i 1925 bliver solgt til et museum i Piacenza i Italien er det en anden version, og ingen forbinder umiddelbart de to malerier. Den grønne baggrund er der stadig, men kvinden har nu et blomstret sjal om skuldrene og hatten er væk.

I mere end 70 år hænger det roligt på museet, men i 1996 opdager man gennem en røntgenundersøgelse, at det oprindelige maleri er skjult nedenunder. Det er altså blevet korrigeret af kunstneren. Blot nogle måneder senere bliver det stjålet. Hurtigt finder man maleriet - men det viser sig at være en falsk kopi - og muligvis en afledningsmanøvre. Mere mystisk bliver det, da en kendt kunsttyv bekendtgør, at det vil blive returneret på tyve-årsdagen for tyveriet. Det sker ikke - men i 2019 finder man det i et aflukke i en mur på museet. Har det været der alle årene eller det blevet placeret der for nyligt? Det har jeg ikke kunnet finde svar på - men historien har inspireret forfatteren til en forklaring på maleriets oprindelse, kvinden, vi ser - og hvor det kunne have været. Ren fiktion selvfølgelig!

Romanen fortæller historien om den lille Isidore, hvis mor var ansat hos en rig familie i Wien for at fornøje husets unge søn. Ganske enkelt skulle hun indvie ham i sexlivets glæder - uden risikoen for at få sygdomme fra et bordel; en velkendt metode i det gode borgerskab. Men den unge pige bliver gravid og bortsendt. Hun står så model til Klimts maleri for at tjene lidt penge, og rejser til en lille landsby og får arbejde på en fabrik. Da hun dør af den spanske influenza i 1918 fortæller hun sønnen om hans far.

Mange år senere er Isidore i USA, og er en yderst velhavende ældre mand. Nu konfronteres han af en kvinde, der mener at have båret hans barn og nu vil have en DNA-test. Det bringer fortiden tilbage - og da han møder den unge pige er chokket endnu større - for hun ligner den unge kvinde fra maleriet.

Historien bygges op i tidsskift i hele den første del, så man langsomt begynder at stykke den sammen - det er ganske godt gjort. Da vi ved, hvordan det overordnet hænger sammen følger vi den unge pige og hendes bedstefars spirende forsøg på at skabe en relation, og endeligt hvordan maleriet pludselig ender hos hende. Det er her, det begynder at skride lidt for mig. For det første fordi det er baseret på en reel historie og spekulationer om, hvad der kunne være sket - men nok mest fordi hendes reaktion ikke harmonerer med den personlighed forfatteren har malet af hende.

Der er selvfølgelig en vis ironi i at Isidore som uægte barn nu konfronteres med sin egen uægte datter, men der er også en del meget overfladisk romantik over det hele. Alt i alt vil jeg sige, at plottet jo er fint udtænkt men det var ikke den åbenbaring jeg havde forventet af omtalen i franske medier.