Har du set min far? - Flemming Møldrup

 

• Dansk
• 2. februar
• 206 sider

Flemming Møldrup er nok primært kendt for sine programmer om danskernes livsstil; og de færreste ved måske, at hans fulde efternavn er Cohen. Jeg vidste det ikke. Det betyder så også, at hans far var israeler. 

Hans far dør i 2017, og for forfatteren bliver det en grund til at stikke dybere i den komplekse familiehistorie og hans eget forhold til faderen.

Hans forældre mødte hinanden i Aarhus i 1968; faderen var på et 3-måneders visum og syv år ældre. Da han rejser tilbage til Israel, ved moderen ikke, at hun er gravid. Som 18-årig og ugift er det ikke ideelt; men en abort bliver afvist, da hun jo har forældre, der kan hjælpe til. Det var en anden tid!

De får et forhold til hinanden. Faderen kommer med mellemrum til Aarhus, selvom han nu er gift i Israel og har en anden familie. Moderen gifter sig også, men manden bliver ikke en faderfigur i Flemmings liv. 

Den rigtige far er mere kompliceret at forholde sig til; den patriarkalske jødiske kultur støder sammen med en teenager med fornemmelse for punk-kultur og oprør bundet i rodløshed. Da han i 1982 første gang er i Israel oplever han en forbindelse, og får et forhold til landet og til den store forgrenede familie han har. Senere flytter han derned, men kæmper stadig med faderens forventninger til ham - som den ældste søn.

Det er heller ikke uproblematisk at anerkende denne halve jødiske del i ham opdager han. Den kan starte diskussioner og konflikter omkring ham bundet i politik; en problematik, der ikke er blevet mindre siden de seneste konflikter brød ud i oktober 2023. 

Det er en hudløst ærlig bog om at finde sine rødder, acceptere dem - og acceptere forholdet til faderen, som måske ikke var perfekt. Men hvad er det? Gennem andre familiemedlemmer får han dog et andet billede af faderen, og man aner, at han finder fred med deres forhold, og med sit ophav.

Det er derfor irriterende at en god bog skal ødelægges af trivielle fejl. Stavefejl - altid irriterende, og altid eksisterende hos Gyldendal. Men også faktuelle fejl, som virkelig ikke burde optræde, hvis en god redaktør har gjort sit arbejde. Således kan man på side 149 læse om rejsen til Israel i 1987: "Det er første gang, jeg sidder i en flyver". Men i 1982 var han med moderen i Israel - og de fløj. Det er ikke det eneste eksempel; og det irriterer mig grænseløst desværre.