La marche des vivants - Sarah Frydman

 

• Fransk
• 14.-18. februar
• 830 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Efter første bind strøg jeg videre i sagaen om de jødiske familier, vi først lærte at kende i Wien i slutningen af det 19. århundrede. Første bind slutter i 1944, da mange er forsvundne eller døde i lejrene. Frankrig er på vej til at blive befriet og krigen er ovre; men der er mange sår, der skal hele for de overlevende. De næste generationer skal lære at leve uden bedsteforældre og nogle gange forældre.

Der kommer nye personer til i galleriet, blandt andet en jødisk kvinde, der har fået et barn med en tysk soldat - i ren og skær kærlighed. Så er der efterkommerne af slægten fra Wien; primært den unge Myriam, der bor med sin far i Paris.

Der er en del politik i andet bind - efterkrigstiden var både skabelsen af staten Israel og Nürnberg-processerne. Det var kampen mellem ideologier som kommunisme og socialisme, og for alle et opgør med mellemkrigstidens traditioner. 

De overlevende holder sammen trods politiske uenigheder; deres liv bindes sammen på kryds og tværs.

Myriam vokser op og bliver socialt engageret; Frankrig er i krig i Algeriet og senere kommer krigene i Israel. Der er attentater mod jøder igen - og antisemitismen blomstrer - igen - op. Jeg synes dog forfatteren er lidt for radikal i sine holdninger til fx Vatikanet, men også kristendommen som helhed. I hendes øjne er kristne årsag til meget af den antisemitisme. Jeg levede jo selvsagt ikke dengang, og muligvis er der hold i nogle betragtninger, men de er temmelig rabiate.

Det er barsk at leve i en familie, hvor ingen i flere generationer er døde gamle og mætte af dage. Altid voldsomme dødsfald, og det fortsætter i 1960'erne, i 1980'erne... som den nu mytologiske fortælling om den vandrende jøde. Der er ingen tvivl om, at det er en svær debat og ikke gjort nemmere af den nuværende krig i Israel. Men der er for mig også forskel på staten Israel, og det jødiske folk, som i århundreder er  blevet fordrevet, forfulgt og dræbt på grund af deres tro. Det er 0.2% af verdens befolkning - meget mere minoritet bliver det næppe - som stadig er udsat for racisme baseret i årtusindgammel folklore.

Forfatteren er selv jøde og har som nævnt mistet en stor del af sin familie; og uanset at det er mange år siden, så er konsekvenserne stadig, at generationer af mennesker mangler og har manglet for dem, der voksede op. At selv unge i dag opdager et kæmpe hul i familietræet, og skal forholde sig til deres identitet.

De to bind dækker hundrede år af historien, men en væsentlig del fra den tid, hvor jøder havde en fremtrædende plads i samfundet inden det for alvor begyndte at spidse til. Det forklarer også den lange optakt til 2. Verdenskrig, og hvorfor problemet stadig eksisterer.