Wild - Kristin Hannah

 

• Engelsk
• 1.-2. maj
• 480 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Mit kendskab til Kristin Hannah er relativt nyt, og det er vist både lidt nemmere underholdning som i Another Life og mere samfundskritisk litteratur som i De fire vinde. Jeg stod i kø til Nattergalen, men læste så nogle lammende anmeldelser af den - et stort problem lader til at være akkuratessen i forhold til den tidsperiode den skildrer. Den slags har jeg absolut ingen tålmodighed med, og det blev i stedet til denne ældre roman, som er genudgivet, da hendes internationale succes tog fart.

Det er en blanding af de to ovennævnte vil jeg mene; der er den romantiske historie om psykiateren Julia, der mister troen på sine evner efter en retssag, hvor en tidligere patient ender med at dræbe nogle teenagere. Hendes søster, Ellie, er politibetjent i en lille provinsby på den amerikanske vestkyst, og ringer efter hende, da de pludselig får en usædvanlig sag at opklare. En lille pige er pludselig vandret ind i byen - rettere sagt op i et stort træ - og hun opfører sig som et utæmmet dyr. Det hjælper ikke, at hun bærer rundt på en ulveunge.

Julia får til opgave at opklare, hvem pigen er - hvilket jo først og fremmest kræver at få hende til at tale. Den lille pige er tydeligvis ikke vant til omgang med mennesker, og mangler alle sociale referencer. 

Fra hendes første diagnose af autisme finder hun efterhånden ud af, at pigen snarere går under kategorien feral child - altså et barn, der er vokset op ude i naturen og ikke kender til vores normer.

Det er både historien om Julias arbejde med pigen og til tider pigens stemme, der fortæller sin version. Det er historien om eftersøgningen efter hendes forældre - og de problemer, der opstår, da Julia skal indse, at hun må skille sig af med pigen.

Parallelt er der den temmelig åbenlyse og alt for rosenrøde historie om den smukke læge i byen, som også bærer på sine traumer. Det hele rundes af med en slutning, der er en Hollywood-film værdig.

Det var nem underholdning; de sidste mere end trehundrede sider læste jeg på én dag. Det er ikke på samme gode niveau som De fire vinde, og bærer i høj grad præg af at være en tidlig roman. Ideen om de vilde børn var dog interessant og det fik mig til at læse mere om de kendte tilfælde af disse.