L'impératrice de Pierre I - Kristina Sabaliauskaite

 

• Fransk
• 20.-23. maj
• 432 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg købte denne første del af historien om Katarina 1. af Rusland allerede i november i Paris; men valgte at vente på udgivelsen af andet bind før jeg gik i gang. 

Vi er på et slot i St. Petersburg i maj 1727, og Katarina ligger for døden. Det første kapitel bærer nummer 9 - for klokken er ni om aftenen i det, der bliver hendes sidste døgn. Hun er blot 43 år gammel men udslidt af et liv med tolv graviditeter og i de sidste år et liv i overflod af mad og vin.

Hendes hof og hendes nærmeste er i rummet omkring hende, og måske både frygter og afventer de hendes død? Hun hører dem fjernt, og kan i starten af dette sidste døgn kommunikere med dem. Men mest falder hun lidt hen, og genoplever sit liv.

Det var et fantastisk liv - ikke i den positive forstand; men så underligt og oplevelsesrigt. Hun startede fra relativt simple kår, og da moderen døde blev børnene sendt til en tante, som brugte dem som tjenestefolk. Da hun var teenager blev hun solgt væk til en protestantisk familie i det nuværende Letland, som på den tid var en del af Polen og dermed i konstant krig med tsardømmet Rusland.

Hun blev gift med en svensk soldat, men efter en uges hvedebrødsdage måtte han i krig, og ubeskyttet blev hun overfaldet og voldtaget af russiske soldater. Hun blev reddet af en marskal, som tog hende som elskerinde - eller sexslave ville vi kalde det i dag. 

Men det blev hendes redning, da en prins Menchikov så hende og blev forelsket. De levede sammen, og havde et åbenbart ligebyrdigt forhold - men han skulle hjem til Moskva, og en ventende forlovet. Menchikov var ambitiøs, og tsaren var glad for kvinder. Så hun blev skubbet i hans arme, og Menchikov gjorde alt for at gøre hende til den foretrukne - den tidligere tsarinde var sendt i eksil i et kloster. Med Katarina i tsar Peters arme havde Menchikov sin egen spion tæt på magtens centrum, og det var vel en gevinst for dem begge. Katarina kom ud af armoden, men Peter var ikke en nem mand.

Bogens tolv kapitler foregår i tidsrummet til klokken otte om morgenen; det er kapitler uden et eneste afbræk og uden dialog. Vi trænger helt ind i hendes tanker og lidt forvirrede drømme, der til tider afbrydes af nutiden med Menchikov, der stadig forsøger at hive underskrifter på dødsdomme ud af hende selvom hun er halvt bevidstløs. Men det er også en virkelig fængende historie om Rusland i tsartiden - og man kan ikke lade være med at tænke at nogle ting stadig ikke har ændret sig i den russiske mentalitet. Det er et komplekst land - og har altid været det - på grund af det enorme areal, og i mine øjne behovet for tsar- eller faderfiguren, som stadig er gældende. Det er også en mentalitet af brutalitet og vold, slevom Peter den Store desperat forsøgte at indføre vestlige skikke.

Jeg skulle lige ind i den og gennemskue, hvorfor vi startede med kapitel ni - men så var jeg solgt. Jeg kan godt lide at læse historiske biografier, men de skal være faktuelt korrekte og det er denne. Man kan blive snydt af datoerne; i det 18. århundrede brugte Rusland stadig den julianske kalender med en forskel på tretten dage i forhold til den europæiske gregorianske kalender. Men jeg faktatjekkede en del, og alt var dejligt korrekt!