Friday, November 13, 2026

Nous qui avons connu Solange - Marie Vareille

 


  • Fransk
  • 10.-13 november
  • 432 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg havde glædet mig meget til Marie Vareilles nyeste roman, som da også kom på de danske biblioteker meget hurtigt. Hun har haft enorm succes med de to tidligere romaner, som endda er oversat til dansk og varmt kan anbefales. Jeg kunne godt lide tempoet i dem begge, og det faktum, at det ikke var rigtige krimier - men goe historier, der bød på spænding. I begge tilfælde holdes læseren hen, og hvis man ikke når at gætte det inden, så er der et overraskelsesmoment til sidst.

I denne roman bevæger vi os over i en lidt anden genre synes jeg. 

Célestine er 107 år gammel, og inden det er for sent, er der nogle ting hun vil gerne have af sin samvittighed. Hun nedskriver sin historie til en person hun kalder Biquette - et fransk kælenavn, der refererer til et gedekid. Hendes historie begynder i 1917, da hun fødes mens faderen er draget i krig og ikke vender tilbage. Moderen gifter sig igen med en noget ældre mand, og får flere børn - tre drenge og i 1930 efternøleren Solange. Célestine drømmer om en uddannelse og studerer i en større by, da moderen dør under fødslen af Solange. Det sætter en stopper for Célestines drømme og nu bliver hun som 13-årig hjemmegående husmor for en despotisk stedfader, tre halvbrødre og den spæde halvsøster.

Parallelt med Célestines historie er der brevene, som Solange skriver som ung pige fra en institution for unge piger. Hun er blevet lukket inde der lige efter krigen, og kan kun forvente at komme ud som 21-årig. Hendes breve er stilet til Jeannette som hendes livs kærlighed - men hvem er Jeanette?

I disse skiftende perspektiver får vi historien om de to halvsøstres forhold til hinanden, men også deres indbyrdes liv med stedfaderen, der udnytter dem som gratis arbejdskraft. Om de to brødre, der bliver Célestines kærlighed og Solanges sind, der plages af tvangforestillinger om blandt andet Jeanne d'Arc og hører stemmer.

Det er selvfølgelig en barsk historie om kvinders vilkår i det 20. århundrede, hvor de stadig var underlagt en mands vilje. Til at blive gift. Til at blive spærret inde på en institution. Til at have penge og arbejde. Til at have et selvstændigt liv ganske enkelt.

Men stilen er langsommelig og alt for tung synes jeg. Sætningerne er uendelige i beskrivelser, som for det meste er unødvendige og udpensler for meget. Samtidig synes jeg ikke selve spændingsmomentet, som der trods alt var lagt op til, var udløsende. Historien er forudsigelig og jeg var overordnet skuffet, når jeg sammenligner med de to forrige fremragende romaner. 

No comments: