Quelques pas dans les pas d'un ange - David McNeil

• Fransk
• 30. maj
• 174 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Den opmærksomme læser kan se, at forsiden på denne bog er den samme som forsiden af den store Chagall-biografi, jeg netop har nydt. 'Nogle få skridt i sporet af en engel' er nemlig en erindringsbog med små historier skrevet af Chagalls søn, som han fik med en engelsk kvinde nogle år efter, at hans store kærlighed Bella var død.

Hans datter, som ikke mente, at han kunne bo alene som snart 60-årig ansatte en husholderske. De indledte et forhold - men Chagall havde bestemt ikke regnet med at skulle være far igen i den alder. De holdt sammen i syv år, inden hun forlod ham og blot nogle få måneder senere giftede han sig med Vava - en russisk jødisk kvinde, som han forblev gift med til han døde i 1985. En rigtig harpe, hvis man skal tro biografien men også sønnens udlægning.

Vava var ikke meget for, at han skulle være en del af deres liv - og i bogen kalder han hende konsekvent for Hun eller Hende. Der var ikke nogen stedmoderlig kærlighed - og tiden alene med faderen var minimal. Ofte kun i nogle små ferier inden han resten af året blev ekspederet afsted på kostskole.

Derfor præges den af en vis forståelig bitterhed; men også en strålende kærlighed, når han fortæller om disse alenestunder med en gigant af en far, som det jo var umuligt at leve op til. Han har selv fået en strålende karriere som sangskriver og forfatter - men han har savnet en far; det skinner igennem hele den bittersøde fortælling om deres forhold.

Han var stolt af ham, og han kunne hade ham. Han kunne se det pudsige i den gamle mands særheder, men respekterer samtidig hans værker. Han fortæller blandt andet den søde anekdote, da de en dag spiser frokost i en ydmyg bistro i Paris omgivet af håndværkere med snavs på hænderne. En af dem spørger Chagall om han også arbejder på en byggeplads i området; hvortil han svarer, at ja - han er ved at male inde i Operaen. Et ydmygt svar, når man ser resultatet.

Det er en meget hurtig lille bog, og man kunne måske have ønsket sig lidt mere dybde - men samtidig er det sikkert også kendetegnet på deres forhold som far og søn. Det nåede desværre ikke dybere.